Fredag den 29. januar 2010 kl. 14.30


På Foreningen ei invest european retail's ekstraordinære generalforsamling den
30. december 2009 blev de af bestyrelsen i indkaldelsen af 16. december 2009
foreslåede vedtægtsændringer vedtaget enstemmigt. 

Da der ikke var repræsenteret 2/3 af samtlige foreningsbeviser på
generalforsamlingen, er det nødvendigt at afholde yderligere en ekstraordinær
generalforsamling herom, som skal indkaldes med mindst 3 ugers varsel. 


Bestyrelsen indkalder herved til afholdelse af ekstraordinær generalforsamling i
foreningen ei invest european retail                                            

fredag den 29. januar 2010 kl. 14.30

hvilken generalforsamling afholdes hos

Lind Cadovius Advokataktieselskab
           Østergade 38          
         1100 København K        

med følgende dagsorden:

Forslag fremsat af bestyrelsen:

Vedtægternes § 8.2 foreslås ændret til at blive sålydende:

"Ved alle senere udbud af foreningsbeviser fastsættes emissionsprisen i         
overensstemmelse med principperne for fastsættelse af indløsningsprisen, jf. §  
9, herunder at der kan foretages fradrag af den opgjorte indre værdi som fastsat
i vedtægternes § 9.1. I perioden 1. december 2009 til 28. februar 2010 er       
bestyrelsen bemyndiget til at foretage udbud af foreningsbeviser, som indbringer
foreningen et beløb op til kr. 70.000.000, og hvor kursen fastsættes på baggrund
af den indre værdi, jf. vedtægternes § 9.1, men hvor der kan foretages et       
fradrag op til 50 % af den opgjorte indre værdi. Ved et udbud i medfør af 2.    
punktum skal bestyrelsen forlods acceptere tegning foretaget af foreningens     
eksisterende medlemmer, så langt at disse bevarer den relative ejerandel, de    
havde af foreningens medlemsbeviser på tidspunktet for offentliggørelsen af     
prospektet til brug for udbuddet."                                              

Der indsættes et § 9.4, der bliver sålydende:

"Den i § 9.1 anførte indløsningsadgang er ikke gældende i perioden fra general- 
forsamlingens vedtagelse af nærværende § 9.4 og frem til 31. december 2010.     
Herefter bortfalder nærværende § 9.4, og begæring om indløsninger kan fra 1.    
januar 2011 fremsættes i medfør af § 9.1 i vedtægterne."                        

Vedtagelse af dagsordenens forslag kræver, at 2/3 af de afgivne stemmer er for  
forslaget, jf. vedtægternes § 15.2.                                             

__________

Adgangskort og stemmeseddel kan bestilles ved henvendelse til ei invest european
retail, Nørre Søgade 35, 1370 København K, tlf. 70 23 13 03 eller på mail       
invest@eiinvest.dk senest den 26. januar 2010 kl. 16.00.                        

Ved anmodning om adgangskort påhviler det det enkelte medlem at godtgøre sin    
adgangs- berettigelse mod forevisning af fornøden dokumentation for sine        
foreningsbeviser.                                                               

Stemmeret kan udøves for foreningsbeviser, som mindst 14 dage forud for         
generalforsamlingen er noteret på vedkommende medlems navn i Foreningens bøger. 

Fuldmagter til den ekstraordinære generalforsamling den 30. december 2009 er,   
med mindre de er udtrykkeligt tilbagekaldt, også gældende for den ekstraordinære
generalforsamling den 29. januar 2010, hvorfor medlemmer, der tidligere har     
afgivet fuldmagt til den ekstraordinære generalforsamling den 30. december 2009,
ikke behøver at foretage sig yderligere.                                        

Det skal påpeges, at afholdelsen af den ekstraordinære generalforsamling alene  
er forårsaget af, at der på den ekstraordinære generalforsamling den 30.        
december 2009 ikke var fremmødt tilstrækkeligt med medlemmer til, at en         
vedtægtsændring kunne vedtages, og at tilsvarende krav om medlemsrepræsentation 
i henhold til vedtægterne ikke er gældende for den ekstraordinære               
generalforsamling.                                                              

Dagsorden og de fuldstændige forslag, der fremsættes på den ekstraordinære      
generalforsamling, er de sidste 8 dage før generalforsamlingen fremlagt til     
eftersyn for foreningsbevisejerne på Foreningen ei invest european retails      
kontor, Nørre Søgade 35, 1370 København K.                                      

På bestyrelsens vegne

Frantz Palludan                     
Formand                             
Foreningen ei invest european retail

Yderligere oplysninger:                                
Bestyrelsesformand Frantz Palludan, telefon 33 33 81 00

Attachments

selskabsmeddelelse nr 1 - indkaldelse ekstraordinr generalforsamling 290110 - ei invest european retail.pdf
GlobeNewswire