Offentliggjort til NASDAQ OMX Copenhagen via Company News Service den 8. januar 2009 Meddelelse fra aktionærerne Keops Properties A/S og Keops Properties II A/S indleverer konkursbegæring Bestyrelserne indleverer i dag egen begæring om konkurs i selskaberne Keops Properties A/S og Keops Properties II A/S. Keops Properties A/S ejer 80% af aktierne i Udsteder og Keops Properties II A/S ejer de resterende 20% af aktierne i Udsteder. Keops Properties A/S og Keops Properties II A/S har været i betalingsstandsning siden anmeldelse heraf den 17. juli 2009, jf. herved udsteders fondsbørsmeddelelse nr. 41 offentliggjort den 17. juli 2009. Keops Properties A/S og Keops Properties II A/S har anmodet om, at det under betalingsstandsningerne beskikkede tilsyn, advokat Troels Tuxen fra Advokatfirmaet Bech-Bruun, advokat Søren Aaman Jensen fra Advokatfirmaet Kromann Reumert og advokat Michael Ziegler fra Advokatfirmaet Plesner, udpeges som kuratorer. Udsteder er ikke omfattet af konkurserne, ligesom bestyrelsen for udsteder vurderer, at aktionærernes konkurser isoleret set, ikke vil få betydning for driften i udsteder eller udsteders driftsselskaber. Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsen ved Klaus T. W. Lund på telefon 3378 4000.
Meddelelse fra aktionærerne
| Source: Landic Property Bonds VI (Sverige) A/S