Beskedent positivt resultat med historisk god solvens og likviditet


Vestfyns Bank har i 2009 realiseret et beskedent, men positivt resultat på 1,2
mio.kr. før skat og 1,4 mio. kr. efter skat. Resultatet forrenter årets
gennemsnitlige egenkapital med 0,6 % henholdsvis før og efter skat. 

Resultatet, der er inden for de udmeldte forventninger ved årets start og
løbende over året, skal ses på baggrund af den fortsat markante økonomiske
lavkonjunktur, som har været fremherskende i 2009 og som har medført behov for
væsentligt øgede nedskrivninger, udtaler bankdirektør Arne Jakobsen. 

Bestyrelsen og ledelsen i banken betegner - med baggrund i de aktuelle
markedsforhold og den markante lavkonjunktur - årets basisindtjening som
tilfredsstillende og resultatet som mindre tilfredsstillende. 

Resultatet i overskrifter: 

* Resultat efter skat på 1,4 mio.kr. mod 11,2 mio.kr. i 2008.
* Vækst i nettorente- og gebyrindtægterne på 3 % til 100,2 mio.kr.
* Basisindtjening stiger 3 % til 27,7 mio.kr.
* Kursgevinster på 10,8 mio.kr. mod 3,1 mio.kr. i 2008.
* Omkostningsvækst på 3 %.
* Garantibetaling for Bankpakke I på 6,6 mio.kr.   
* Nedskrivninger på 30,7 mio.kr. heraf 4,3 mio. kr. til Bankpakke I.
* Samlede udgifter til Bankpakke I på 10,9 mio.kr.
* Indlånsvækst på 4 % til 1.486 mio.kr.
* Udlånsvækst på 2 % til 1.259 mio.kr.
* Solvens på 16,9 % og Kernekapital på 14,4 %.
* Udlånsprocent på 88 % og likviditetsoverdækning på 175 %.
* Positiv kundevækst på godt 500 nye kunder eller netto 3,4 %.
* Vestfyns Bank deltager ikke i Bankpakke II.

Attachments

arsregnskabsmeddelelse 2009.pdf