DiBa gik ud af 2009 med et resultat efter skat på minus 97,3 mio. kr.
mod et minus på 101,0 mio. kr. i 2008.
Forventningerne til årets resultat blev den 21. december 2009 nedjusteret til
minus 100-110 mio. kr. efter skat. Resultatet er en konsekvens af
nedskrivninger på udlån som følge af den fortsatte negative udvikling i
samfundsøkonomien, primært henført til erhvervssegmentet.
Basisindtjeningen, opgjort som resultat før kursreguleringer, nedskrivninger
på udlån og skat, har i 2009 udviklet sig positivt og bedre end forventet.
Således udgjorde basisindtjeningen 98,1 mio. kr. mod 18,0 mio. kr. i 2008.
Året har været kendetegnet ved:
- stigning i netto rente- og gebyrindtægter på 11 %
- fald i omkostninger til personale og administration på 12 %
- kursgevinster på 21 mio. kr.
- samlede udgifter til Bankpakke I på 44 mio. kr.
- meget store nedskrivninger på udlån på 246 mio. kr.
- stigning i indlån på 6 %
- fald i udlån på 16 %
- overskud i DiBa Bolig og DiBa Forsikring på i alt 13 mio. kr.
Bankens likviditet og solvens er fortsat tilfredsstillende.
Likviditetsoverdækningen
udgjorde ved årets udgang 289,4 % og solvensen 16,8 % mod lovens
krav på 8 %.
Det endelige resultat betegnes af ledelsen som utilfredsstillende.