År 2010 den 26. februar kl. 15.00 afholdtes ordinær generalforsamling i Forstædernes Bank A/S (CVR.nr. 52 96 98 16) på selskabets adresse, Kalvebod Brygge 47, 1560 København V. Dagsordenen var følgende: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning om virksomheden i det forløbne år 3. Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse samt meddelelse af décharge og beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport 4. Behandling af forslag, som måtte være fremsat af bestyrelse eller aktionærer a. Vedtægtsændringer: § 8, 1. afsnit ændres fra: ”Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i februar eller marts måned. Generalforsamlingen afholdes i det storkøbenhavnske område efter bestyrelsens bestemmelse. Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen ved en annonce i ét landsdækkende dagblad samt ved skriftlig henvendelse til alle i aktiebogen noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom. Annoncen indrykkes med højst fire ugers og mindst fjorten dages varsel.” til ”Selskabets generalforsamlinger afholdes i Storkøbenhavn og indkaldes af bestyrelsen med mindst 8 dages og højst 4 ugers varsel. Indkaldelsen sker ved brev til de note-rede aktionærer efter den af aktionærerne til selskabets aktiebog opgivne adresse.” 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen 6. Valg af en eller to statsautoriserede revisorer (eksterne revisorer) 7. Eventuelt