Årsregnskabsmeddelelse Enalyzer A/S 2009


I overensstemmelse med tidligere meddelelser oplevede Enalyzer koncernen en
reduceret omsætning på 19.893 t.kr. i 2009 ift. 30.590 t.kr. i 2008 som følge
af den generelle makroøkonomiske udvikling, som resulterede i et stærkt
tilbageholdende marked, primært i form af projektudskydelser i
konsulentforretningen, men ikke med væsentlig kundeafgang til følge.
Softwareforretningen var mere stabil, og der var her en nettotilgang af nye
kunder såsom Egmont, Norges Juristforbund og Grønlands Lufthavnsvæsen. 

Den konstaterede negative markedsudvikling, som indtraf i 2.halvår
2008,fortsatte ind i 2009. Som konsekvens heraf gennemførtes tilpasninger af
selskabets organisation og omkostningsbase, med henblik på etablering af
overskudsgivende drift. Da tilpasningen var fuldt implementeret, fra 2. halvår
2009(sommermåneden juli undtaget), realiserede Enalyzer på koncernbasis løbende
månedlige positive EBITDA på gennemsnitligt ca. 500 t.kr. De realiserede
månedlige EBITDA kunne dog ikke opveje den forudgående periodes negative EBITDA
og årets EBITDA resultat blev (645) t.kr. Årets resultat blev (4.188)t.kr. for
koncernen og (3.989) t.kr. for moderselskabet. 

I forbindelse med den strukturelle tilpasning af Enalyzer besluttede og
gennemførte bestyrelsen med regnskabsmæssig virkning per 1. juli 2009, i
henhold til bemyndigelse vedtaget af Enalyzer A/S' generalforsamling af
16.marts 2009, etablering et datterselskab, der varetager selskabets
softwareforretning, og et datterselskab, der varetager selskabets
konsulentforretning. Dette primært motiveret af, at dette var mest
hensigtsmæssigt på grund af forskellene mellem disse to forretningsområder.
Begge selskaber er helejet af Enalyzer A/S, som også fortsat ejer hele
aktiekapitalen i Enalyzer AB, Sverige. 

Enalyzer frigav i 2009 mindre opdateringer og moduler til den eksisterende
software platform Enalyzer Survey Solution, og arbejdede derudover på en større
opgradering af denne til primo 2010. En ny platform til afvikling af
standardiserede målinger blev endvidere lanceret i foråret 2009. 

Samlet set er bestyrelse og direktion ikke tilfreds med årets resultat, men
tilfreds med den realiserede turn around. Samtidig er der tilfredshed med, at
selskabet var i stand til at bevare sine brohoveder i Sverige og Norge, at
fastholde en kvalificeret produktudviklingsfunktion samt ikke mindst at udvide
kundebasen indenfor software forretningsområdet. 

Årsregnskabsmeddelelsen samt årsrapporten for Enalyzer A/S er blevet
færdiggjort før forventet og offentliggøres således fire dage tidligere end
kommunikeret i finanskalenderen. Samtidig med offentliggørelsen af
årsregnskabsmeddelelsen er årsrapporten og indkaldelse til generalforsamling
offentliggjort på investorsektionen på www.enalyzer.dk 

For yderligere informationer om Enalyzer A/S:
Jakob Roed Jakobsen 
Adm. Direktør
Tlf. +45 70 10 7 06
E-mail: jakob.roed@enalyzer.dk.

Enalyzer A/S
Refshalevej 147,1432 København K
Hjemmeside: www.enalyzer.dk

Certified advisor:
Jan Hetland Møller
Partner, Grant Thornton 
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Stockholmsgade 45
2100 København Ø
Tlf. 35 27 13 83

Attachments

41_arsregnskabsmeddelelse 2009.pdf