Topo Target A/S Symbion Fruebjergvej 3 DK-2100 København Ø Danmark Tlf: 39 17 83 92 Fax: 39 17 94 92 CVR-nr: 25695771 www.topotarget.com TopoTarget udnævner Anders Fink Vadsholt til ny CFO samt IR-ansvarlig og strømliner organisations- og ledelsesstruktur for at fokusere på belinostat København - 7. april 2010 - TopoTarget A/S (NASDAQ-OMX: TOPO.CO) offentliggjorde i dag, at Selskabet har udnævnt Anders Fink Vadsholt til ny CFO og IR-ansvarlig, samt strømlinet dets organisations- og ledelsesstruktur for at fokusere på implementeringen af livscyklusplanen for belinostat, TopoTargets førende kræftbehandlingsmiddel, og for at optimere anvendelsen af Selskabets kontantbeholdning. Anders Fink Vadsholt tiltræder sin stilling som ny CFO for TopoTarget den 15. april 2010. Foruden rollen som CFO vil han være ansvarlig for Selskabets IR-aktiviteter. Anders Fink Vadsholt har omfattende erfaring fra biotek-industrien, og har senest været partner i BankInvest Biomedical Venture, som han blev en del af i 2005, og hvor han var ansvarlig for dets investering i TopoTarget. Forud for tiden i BankInvest Biomedical Venture var han CFO for adskillige mindre selskaber, herunder 7TM Pharma (2000-2002) som han også var medstifter af. Han startede sin karriere inden for aktieanalyse (medicinalindustrien) og corporate finance hos Carnegie Bank i København. Anders Fink Vadsholt, 40 år, har en kandidatgrad i finansiering og erhvervsret fra CBS, København; en MBA fra University of Melbourne, Melbourne, Australien; og har deltaget i adskillige ledelseskurser, herunder på Harvard Business School. Anders Fink Vadsholt er medlem af TopoTargets bestyrelse, men vil udtræde af bestyrelsen på den kommende årlige generalforsamling den 22. april 2010. Som følge af TopoTargets fokus på belinostat, omstrukturerer Selskabet dets forsknings- og præ-kliniske udviklingsorganisation samt dets ledelsesstruktur, hvilket medfører nedlæggelsen af otte stillinger, heraf fire inden for TopoTargets forsknings- og præ-kliniske udviklings¬organisation, og tre stillinger i Selskabets ledelse. Efter reorganiseringen i dag beskæftiger TopoTarget omkring 40 mennesker. I forlængelse heraf ønsker TopoTarget i den nærmeste fremtid yderligere at styrke Selskabets medicinske og regulatoriske organisation. “Jeg er tilfreds med, at vi inden for en meget kort tidsperiode har været i stand til at identificere handlinger, som vil styrke vores fokus på kommercialiseringen af belinostat samt reducere vores cash burn. Belinostat er en pipeline inden for et molekyle med ”blockbuster” potentiale, og vi er dedikerede til at maksimere dette potentiale”, udtalte Dr. Francois Martelet, administrerende direktør for TopoTarget. Han fortsatte: ”Herudover glæder jeg mig over at kunne byde Anders velkommen som del af TopoTargets ledelsesteam. Hans operationelle og strategiske erfaring inden for bioteksektoren vil uden tvivl være meget værdifuld for os.” Som følge af reorganiseringen forventer TopoTarget engangsomkostninger på ca. DKK 6 mio. i 2010, hvoraf størstedelen vil blive bogført i resultatopgørelsen for andet kvartal i 2010. Reorganiseringen forventes imidlertid at reducere Selskabets cash burn over de kommende år, da årlige besparelser på omkring DKK 6-7 mio. forventes at blive realiseret fra 2011 og frem. Som det fremgår af Selskabets årsrapport for 2009 oplyser Selskabet for nuværende ikke forventninger til resultatet for 2010, da dette vil blive væsentlig påvirket af beslutninger, der endnu ikke er afsluttede i den fælles TopoTarget/Spectrum udviklingskomite, der er etableret under samarbejdsaftalen, som blev indgået i februar 2010. TopoTarget forventer imidlertid at offentliggøre selskabets finansielle forventninger for helåret 2010 allerede i forbindelse med den kommende årlige generalforsamling, som afholdes den 22. april 2010 (i modsætning til, som tidligere oplyst i Selskabets årsrapport for 2009, på tidspunktet for TopoTargets offentliggørelse af resultatet for 1. kvartal 2010, som offentliggøres den 20. maj 2010). TopoTarget A/S For yderligere information, venligst kontakt: Francois Martelet Direkte: 39 17 94 99 Administrerende direktør Mobil: 31 36 83 41 Baggrundsinformation Om TopoTarget TopoTarget (NASDAQ OMX: TOPO) er en international biotekvirksomhed med hovedkontor i Danmark dedikeret til at finde “Answers for Cancer” og udvikle bedre behandlinger mod kræft. TopoTarget fokuserer i øjeblikket, i samarbejde med Spectrum Pharmaceuticals, Inc., på udviklingen i de pivotale studier af dets førende lægemiddelkandidat, belinostat, som har vist “proof of concept” som enkeltstofbehandling af blodkræftsygdomme samt positive resultater i solide kræftsvulster. Belinostat kan anvendes i kombination med fulde doser kemoterapi og er i registreringsfase i PTCL (perifert T-celle lymfekræft). TopoTarget koncentrerer indsatsen om belinostat og andre vigtige kræfttargets, bl.a. NAD+, mTOR, FASLigand og topoisomerase II-hæmmere. Selskabets første markedsførte produkt, Savene®/Totect®, blev godkendt af EMEA i 2006 og af FDA i 2007 og markedsføres af TopoTargets egen salgsstyrke i USA. For yderligere oplysninger henvises til www.topotarget.com. TopoTarget Safe Harbour Statement Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om vores forventninger til udviklingen af vores prækliniske og kliniske pipeline med tidspunkter for igangsættelse og færdiggørelse af kliniske undersøgelser samt med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er baseret på ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici og usikkerhed, som kan medføre, at TopoTargets faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, der beskrives i de fremadrettede udsagn. TopoTarget advarer sine investorer om, at der ikke kan gives sikkerhed for, at de faktiske resultater eller forretningsforhold ikke vil afvige væsentligt fra hvad, der forudsiges eller gives udtryk for i sådanne fremadrettede udsagn som følge af forskellige faktorer, herunder, men ikke begrænset til, følgende: risikoen for at et eller flere af TopoTargets udviklingsprogrammer ikke skrider frem som planlagt af tekniske, videnskabelige eller kommercielle årsager, som følge af problemer med patientrekruttering eller på baggrund af nye oplysninger fra ikkekliniske eller kliniske studier eller fra andre kilder; succesfulde konkurrerende produkter og teknologier; teknologisk uvished og produktudviklingsrisici; usikkerhed omkring yderligere finansiering; TopoTargets historiske underskud og usikkerheden omkring opnåelse af lønsomhed; TopoTargets udviklingsstadie som biofarmaceutisk selskab; offentlig regulering; påstande om patentkrænkelse mod TopoTargets produkter, procedurer og teknologier; evnen til at beskytte TopoTargets patenter og immaterielle rettigheder, usikkerhed vedrørende kommercialiserings-rettigheder samt risiko for produktansvarskrav. Vi har ingen hensigt om og påtager os ingen forpligtelse til at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre loven kræver det.