Referat af ekstraordinær generalforsamling i adServing International A/S


Meddelelse nr. 74/2010, 9. april 2010 

Referat af ekstraordinær generalforsamling i adServing International A/S        

År 2010, den 8. april, afholdtes ekstraordinær generalforsamling i adServing    
International A/S, CVR-nr. 28 10 79 43, på Selskabets kontor H.C. Andersens     
Boulevard 10, 1553 København V.                                                 

Til dirigent valgtes advokat Gyrithe Falck. Dirigenten konstaterede med de      
mødendes tilslutning, at generalforsamlingen var lovlig og beslutningsdygtig, da
generalforsamlingen var indkaldt i overensstemmelse med selskabets vedtægter.   

I overensstemmelse med vedtægternes § 11, stk. 5 var dagsordenen følgende:      

Bemyndigelse til bestyrelsen til at forhøje selskabets aktiekapital med op til  
nominelt kr. 689.640,28 bestående af op til 4.926.002 stk. aktier i en periode
på 5 år 
med heraf tilhørende vedtægtsændringer.                                         

Bemyndigelse til bestyrelsen til at ændre konverteringskurs i konvertibelt      
gældsbrev med heraf tilhørende vedtægtsændringer                                

Valg af revisorsuppleant                                                        

Tilpasning af selskabets vedtægter efter ikrafttræden af den nye selskabslov    
samt ændring af vedtægterne mv.                                                 

5.	Bemyndigelse                                                                 

Ad 1) Bemyndigelse til bestyrelsen til at forhøje selskabets aktiekapital med op
til nominelt kr. 689.640,28 bestående af op til 4.926.002 stk. aktier i en      
periode på 5 år med heraf tilhørende vedtægtsændringer.                         

Det fuldstændige forslag var således:                                           

Der fremsættes forslag om tilføjelse af følgende ny § 4 i selskabets vedtægter: 

                                      Ӥ 4                                      

Selskabets bestyrelse er bemyndiget til i perioden fra den 8. april 2010 til den
8. april 2015 ad én eller flere gange at forhøje selskabets selskabskapital med 
op til nominelt DKK 689.640,28 svarende til 4.926.002 styk kapitalandele.       

I henhold til selskabslovens § 158 oplyses det, at:                             

Selskabskapitalen forhøjes med mindst nominelt kr. 0,14 op til maksimalt        
nominelt kr. 689.640,28.
                                                        
Tegningskursen vil blive fastsat efter bestyrelsen skøn, dog mindst den         
gennemsnitlige børskurs for aktien de seneste 5 dage op til tegningen sker - dog
mindst kurs 100.                                                                

De nye kapitalandele giver ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet fra 
dagen, hvorpå indbetalingen for aktierne er registreret.                        

Omkostningerne i forbindelse med kapitalforhøjelsen anslås til at være kr.      
50.000 ekskl. moms.                                                             

Der er ikke forskellige aktieklasser i selskabet.                               

Der ønskes mulighed for at forhøje selskabets selskabskapital både med og uden  
fortegningsret for de eksisterende aktionærer. Såfremt der ved                  
kapitalforhøjelsen vil være nye kapitalejere vil der ikke være nogen            
indskrænkninger i de nye kapitalejeres fortegningsret ved fremtidige            
forhøjelser.                                                                    

Tegningsfristen er 4 uger. I tilfælde af tegning med fortegningsret for de      
eksisterende kapitalejere, har de eksisterende kapitalejere 14 dage fra         
afsendelse af underretningen til udnyttelse af fortegningsretten.               
Tegningsbeløbet for kapitalandelene skal være indbetalt senest 4 uger efter den 
skete tegning.                                                                  

Der er ingen indskrænkninger i de nye kapitalandelenes omsættelighed, ligesom   
der ikke er nogle pligt for de nye kapitalejere til at lade deres kapitalandele 
indløse.                                                                        

De nye kapitalandele er omsætningspapirer.                                      
De nye kapitalandele skal lyde på navn.                                         

Der blev henvist til bestyrelsens beretning om væsentlige begivenheder          
indtruffet efter aflæggelse af årsrapporten med revisors erklæring om denne     
beretning samt selskabets senest reviderede årsrapport.                         

Årsagen til at bestyrelsen ønskede mulighed for at udstede ny aktier var, at    
selskabet havde været igennem en vanskelig og krævende periode på grund af den  
økonomiske situation markedet befandt sig i. En kapitaltilførsel ved en         
aktieemission ville give et ånderum til selskabet og muliggøre den fastsatte    
strategi samt muliggøre selskabets overlevelse. Herudover oplyste direktør      
Jesper Møller, at selskabet havde taget konsekvenser af den økonomiske situation
i koncernen og afskediget medarbejdere, ligesom datterselskaberne i henholdsvis 
Danmark og Sverige havde indgivet konkursbegæring.                              

Bestyrelsesformanden oplyste, at årsagen til ønsket om muligheden for at fravige
de eksisterende kapitalejeres fortegningsret var at give mulighed for at udvide 
kredsen af kapitalejere med henblik på at få flere kapitalejere, hvilket ville  
give et større frit flow af aktier og bedre likviditet i omsætningen af         
selskabets aktier. Det ville også give mulighed for at lave en aktieemission    
rettet direkte mod strategiske samarbejdspartnere.                              

Det oplystes, at tegningskursen for aktier tegnet i en aktieemission rettet     
direkte mod strategiske samarbejdspartnere ville blive fastsat efter            
bestyrelsens skøn, dog mindst gennemsnittet af aktiekursen for aktien i en      
periode på 5 dage inden tegningen - dog minimum kurs 100. Årsagen til den       
foreslåede tegningskurs efter bestyrelsens skøn var at give råderum til at opnå 
den bedste markedspris for de nye aktier som værende mindst børskursen eller en 
højere kurs, såfremt bestyrelsen kan opnå dette.                                

Da der ikke var spørgsmål til det stillede forslag, blev forslaget enstemmigt   
vedtaget af de fremmødte aktionærer og således med alle afgivne stemmer.        

Ad 2)	Bemyndigelse til bestyrelsen til at ændre konverteringskurs i konvertibelt
gældsbrev med heraf tilhørende vedtægtsændringer                                

Det fuldstændige forslag var således:                                           

Der fremsættes forslag om tilføjelse af følgende ny § 6c i selskabets vedtægter:

                                     Ӥ 6c                                    
Selskabets bestyrelse er bemyndiget til i perioden fra den 8. april 2010 til
den 1. november 2012 ad én eller flere gange at forhøje selskabets
selskabskapital 
med op til nominelt DKK 700.000 svarende til 5.000.000 styk kapitalandele ved   
konvertering af selskabets gæld til selskabet OPF Invest ApS.                   

I henhold til selskabslovens § 158 oplyses det, at:                             

Selskabskapitalen forhøjes med mindst nominelt kr. 0,14 og op til maksimalt     
nominelt kr. 700.000.                                                           

Tegningskursen vil blive fastsat efter bestyrelsen skøn, dog mindst den         
gennemsnitlige børskurs for aktier de seneste 5 dage op til tegningen sker - dog
mindst kr. 1 per styk.                                                          

De nye kapitalandele giver ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet fra 
dagen, hvorpå indbetalingen for aktierne er registreret.                        

Omkostningerne i forbindelse med kapitalforhøjelsen anslås til at være kr.      
50.000 ekskl. moms.                                                             

Der er ikke forskellige aktieklasser i selskabet.                               

Der ønskes mulighed for at forhøje selskabets selskabskapital uden              
fortegningsret for de eksisterende aktionærer. Der vil ikke være nogen          
indskrænkninger i de nye kapitalejeres fortegningsret ved fremtidige            
forhøjelser.                                                                    

Tegningsfristen er 4 uger.                                                      
Tegningsbeløbet for kapitalandelene skal være indbetalt senest 4 uger efter den 
skete tegning.                                                                  

Der er ingen indskrænkninger i de nye kapitalandelenes omsættelighed, ligesom   
der ikke er nogle pligt for de nye kapitalejere til at lade deres kapitalandele 
indløse.                                                                        

De nye kapitalandele er omsætningspapirer.                                      

De nye kapitalandele skal lyde på navn.                                         

Der blev henvist til bestyrelsens beretning om væsentlige begivenheder          
indtruffet efter aflæggelse af årsrapporten med revisors erklæring om denne     
beretning samt beretning om årsagen til gældens stiftelse samt selskabets senest
reviderede årsrapport.                                                          

Det oplystes, at årsagen til bestyrelsen ønskede bemyndigelse fra               
generalforsamlingen til at ændre konverteringskursen i konvertibelt gældsbrev   
udstedt til OPF Invest ApS var at det set fra OPF Invest ApS' side ikke var     
fordelagtigt at konvertere til kurs 5 som oprindeligt aftalt, idet spændet til  
børskursen var for stort. Der ønskedes således en mulighed for bestyrelsen      
gennem forhandling med OPF Invest ApS at justere konverteringskursen efter      
bestyrelsen skøn, dog ikke til en kurs lavere end den gennemsnitlige kurs for   
aktien i en periode på 5 dage inden konverteringen - dog mindst kr. 1 per styk. 
Muligheden for justering af konverteringskursen ønskedes for at muliggøre       
konvertering af gæld til aktiekapital, hvilket vurderes at være i selskabets    
interesse, idet det set fra selskabets side ville styrke selskabets egenkapital 
samt skabe et større flow i aktien på markedet.                                 

Da der ikke var spørgsmål til det stillede forslag, blev forslaget enstemmigt   
vedtaget af de fremmødte aktionærer og således med alle afgivne stemmer.        
Ad 3) Revisorsuppleant                                                          

Selskabet ønskede at sikre kontinuitet og tilhørsforhold til selskabets         
rådgivere. Man ønskede derfor at have en revisorsuppleant. Som revisorsuppleant 
blev foreslået Horwarth Revisorerne, Strandvejen 58, 2900 Hellerup, som         
ligeledes ville blive ny godkendt rådgiver for selskabet.                       

Ad 4) 	Tilpasning af selskabets vedtægter efter ikrafttræden af den nye         
selskabslov samt ændring af vedtægterne mv.                                     

Bestyrelsesformand Jacob Monberg oplyste, at det var et krav i forbindelse med  
ikrafttræden af den nye selskabslov, at selskabets vedtægter blev tilpasset     
således, at vedtægterne var i overensstemmelse med bestemmelserne i den nye     
selskabslov. Herudover ønskede bestyrelsen at ændre vedtægterne således, at     
bestyrelsen i stedet for generalforsamlingen kan udpege dirigenten på           
generalforsamlinger, så der ikke ved hver generalforsamling først skal startes  
med at vælge dirigent, men at man derimod kan begynde med den egentlige         
dagsorden med det samme.                                                        

Herefter gennemgik bestyrelsesformanden det fremlagte forslag til nye vedtægter.

Da der ikke var spørgsmål til det stillede forslag, blev forslaget enstemmigt   
vedtaget af de fremmødte aktionærer og således med alle afgivne stemmer.        

Ad 5) Bemyndigelse                                                              

Det blev foreslået, at Advokataktieselskabet Lowzow & Monberg blev bemyndiget   
til at anmelde det vedtagne på den ekstraordinære generalforsamling overfor de  
relevante myndigheder.                                                          
                                  ---oo0oo---                                   
Der var ikke yderligere til forhandling.                                        

Generalforsamlingen hævet.                                                      

adServing International udlejer annoncesystemer til håndtering af online        
annoncer og anden digital annoncehåndtering. Virksomheden er repræsenteret med  
agenturer i Danmark, Sverige, Island, Holland, England og salgsaktiviteter i    
Finland. adServing Internationals annoncesystemer anvendes i dag i 12 europæiske
lande. Virksomheden har en klar strategi med fokus på hele Europa, og forventer 
at være repræsenteret i 25 europæiske lande i 2013. For mere information om     
adServing International A/S, besøg www.adservinginternational.com               

Pressekontakt                                                                   
Jesper Møller, Adm. Direktør                                                    
adServing International A/S                                                     
+45 33 28 41 41                                                                 
jesper.moller@adservinginternational.com                                        

adServing International A/S' Certified Adviser er:                              
Horwath Revisorerne                                                             
Strandvejen 58                                                                  
Postbox 170                                                                     
DK-2900 Hellerup                                                                
+45 39 29 25 00                                                                 
+45 39 29 25 03 Fax

Attachments

meddelelse_nr74.pdf