Afdeling Small Cap Europa i likvidation Foreningen har anmodet Nasdaq OMX om at suspendere handlen med beviser i afdeling Small Cap Europa. Som det fremgår af referatet fra generalforsamlingen den 23. marts 2010 blev det besluttet, at lade afdelingen opløse ved solvent likvidation, og samtidig blev advokat Kim Høibye udpeget som likvidator. Likvidator har iværksat likvidationen ved anmeldelse til Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der er ligeledes udsendt opfordring til kreditorer om at anmelde eventuelle krav til likvidator inden 3 måneder. Efter fristens udløb vil provenuet fra likvidationen blive udloddet til afdelingens medlemmer. Da afdelingens aktiver som en konsekvens af ovenstående er under afhændelse er beregning af indre værdi ophørt ligesom der ikke længere stilles emissions- og indløsningspriser. Efter endelig udlodning udarbejdes likvidationsregnskab, der vil blive forelagt til godkendelse af generalforsamlingen. Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til foreningens direktør Torben G. Knappe på tlf. 33 96 10 00.
Suspension af Afdeling Small Cap Europa i likvidation
| Source: Investeringsforeningen Formuepleje