Indkaldelse til ordinær generalforsamling Bestyrelsen for Scandinavian Properties A/S indkalder hermed til ordinær generalforsamling i selskabet, der afholdes Tirsdag den 27. april 2009, kl. 11.00 på selskabets adresse, Tuborg Havnevej 19, 2900 Hellerup. Dagsorden 1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år 2. Fremlæggelse af revideret årsrapport samt beslutning om godkendelse af årsrapporten 3. Beslutning om meddelelse af decharge for bestyrelse og direktion 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport Som det fremgår af selskabets årsrapport for 2009, udbetales der ikke udbytte for regnskabsåret 2009. 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen Bestyrelsen foreslår genvalg af Steen Holm-Larsen, Michael Hansen og Kim Lautrup 6. Valg af revisor Bestyrelsen foreslår genvalg af PricewaterhouseCoopers, Esbjerg. 7. Eventuelle forslag fra aktionærer og bestyrelse Bestyrelsen foreslår: At selskabets vedtægter ændres i henhold til vedlagte udkast til nye vedtægter, således at selskabets vedtægter bliver overensstemmende med den nye selskabslov. De væsentligste ændringsforslag er følgende: Fristen for indkaldelse til generalforsamlinger ændres til mindst 3 uger og højest 5 uger. Der indføres en registreringsdato, der fastsætter en aktionærs ret til at deltage i en generalforsamling og afgive stemme i tilknytning til aktionærens aktier i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen. Registreringsdatoen ligger 1 uge før generalforsamlingens afholdelse. 8. Eventuelt Til vedtagelse af forslag under pkt. 1-6 kræves simpel stemmeflerhed blandt de på generalforsamlingen fremmødte stemmeberettigede aktionærer. Vedtagelse af forslaget under pkt. 7 kræves i henhold til ikrafttrædelsesbekendtgørelsen til lov om kapitalselskaber kun én stemme for, idet de sædvanlige majoritetskrav til vedtægtsændringer er fraveget ved vedtagelse af ændringsforslag som følge af den nye lov. Dagsorden, de fuldstændige forslag fra bestyrelsen og eventuelle forslag fra aktionærerne samt selskabets årsrapport med revisionspåtegninger, og underskrevet af selskabets direktion og bestyrelse vil ligge til gennemsyn på selskabets kontor og vil være tilgængelige på selskabets hjemmeside, www.scandinavianproperties.dk, fra d.d. Enhver aktionær er berettiget til at møde på generalforsamlingen, såfremt vedkommende senest den 22. april 2010 mod behørig legitimation har fremsat begæring om udlevering af adgangskort på selskabets kontor. Adgangskort udleveres til aktionærer noteret i selskabets aktiebog. Alternativt mod forevisning af en ikke mere end otte kalenderdage gammel depotudskrift fra Værdipapircentralen eller det kontoførende pengeinstitut som dokumentation for aktiebesiddelsen. Aktionæren kan møde personligt eller ved fuldmægtig og kan møde sammen med en rådgiver. Stemmeret kan udøves i henhold til fuldmagt. Bestilling af adgangskort eller afgivelse af fuldmagt kan ske ved at udfylde og indsende vedlagte blanket. Det bemærkes, at adgangskortet er personligt, og at der kan kræves forevist billedlegitimation ved fremmøde. Bestilling af adgangskort kan tillige ske på aktionærportalen under Investor Relations på www.scandinavianproperties.dk, hvor også fuldmagt til bestyrelsen eller andre kan afgives. Adgang til aktionærportalen sker ved brug af VP-kontonummer og internetkode som anført øverst på vedlagte blanket. Om selskabets aktieforhold kan i øvrigt oplyses, at selskabets aktiekapital udgør DKK 4.650.000,00, der er fordelt på DKK 500.000 A-aktier á DKK 5,00 og DKK 4.150.000 B-aktier á DKK 5,00. Hver A-aktie på nominelt DKK 5,00 giver ret til 10 stemmer. Hver B-aktie på nominelt DKK 5,00 giver ret til 1 stemme. Spørgsmål vedrørende udbytte og udøvelse af aktionærernes finansielle rettigheder kan rettes til Eik Bank A/S. På bestyrelsens vegne Steen Holm-Larsen Bestyrelsesformand
Ordinær generalforsamling den 27. april 2010
| Source: Scandinavian Properties A/S