NASDAQ OMX København Meddelelse nr. 8/2010 Uddrag fra referat af generalforsamling Onsdag den 28. april 2010, kl. 15.00, afholdtes ordinær generalforsamling i Maconomy A/S på selskabets adresse Vordingborggade 18-22, 2100 København Ø. Generalforsamlingen var indvarslet med følgende dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. 2. Fremlæggelse af selskabets reviderede årsrapport til godkendelse. 3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport. 4. Valg af medlemmer til bestyrelsen. 5. Valg af revisor. 6. Forslag fra bestyrelsen. a. Bemyndigelse til bestyrelsen til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10 % af selskabets aktiekapitalen i henhold til lovens bestemmelser. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på NASDAQ OMX Copenhagen noterede lukkekurs med mere end 10 %. b. Forslag om bemyndigelse til bestyrelsen til udstedelse af tegningsoptioner. c. Bestyrelsen foreslår følgende ændringer til selskabets vedtægter med henblik på at bringe disse i overensstemmelse med den nye selskabslov (lov nr. 470 af 12/06/2009). 7. Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller aktionærerne. 8. Eventuelt. - 0 - Ad. 1 - Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning. Ad. 2 - Fremlæggelse af selskabets reviderede årsrapport og koncernårsregnskab til godkendelse Godkendelse af selskabets reviderede årsrapport blev vedtaget enstemmigt og med alle stemmer. Ad. 3 - Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport Forslaget om overførsel af årets resultat efter skat, et overskud på DKK 22,1 mio. til næste regnskabsår blev vedtaget enstemmigt og med alle stemmer. Ad. 4 - Valg af medlemmer til bestyrelsen Forslag om genvalg af Thomas David Hartwig, John Andersen, Jens Christian Lorenzen og Henrik Schimming til selskabets bestyrelse blev vedtaget enstemmigt og med alle stemmer. Ad. 5 - Valg af revisor Forslaget om genvalg af PricewaterhouseCoopers Statsautoriserede Revisionsaktieselskab som selskabets revisor blev vedtaget enstemmigt og med alle stemmer. Ad. 6 - Forslag fra bestyrelsen Samtlige forslag blev vedtaget enstemmigt og med alle stemmer. Ad. 7 - Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller aktionærerne Der var ingen emner til behandling. Ad. 8 - Eventuelt Der var ingen emner til behandling Som referent og dirigent: Michael Vinther Advokat, Accura Yderligere information vedrørende meddelelsen: Hugo Dorph, CEO, tlf. +45 35 27 79 00, e-mail: hdo@maconomy.com Jan Muurmand, FD, tlf. +45 35 27 24 55, e-mail: jm@maconomy.com