VEDTÆGTER SCHAUMANN PROPERTIES A/S (CVR nr. 24 20 80 36) I Navn, hjemsted og formål § 1 Selskabets navn er Schaumann Properties A/S. § 2 Selskabets hjemsted er Gentofte Kommune. § 3 Selskabets formål er i eget regi eller gennem besiddelse af ejerandele i danske eller udenlandske selskaber at købe, sælge, investere i, besidde, udleje, udvikle, formidle, finansiere og administrere fast ejendom eller værdipapirer eller hermed beslægtet virksomhed. II Kapital og aktier § 4 Selskabets aktiekapital udgør kr. 115.717.147 fordelt på aktier á kr. 1 og multipla heraf. Aktiekapitalen er fuldt indbetalt. § 5 Selskabets aktier skal lyde på navn og noteres i Selskabets ejerbog. Aktierne er omsætningspapirer. For at en aktie kan noteres i Selskabets ejerbog, skal der overfor Selskabet foreligge skriftlig dokumentation for overdragelsen fra den, til hvem aktien overdrages. Ingen aktionær er forpligtet til at lade sine aktier indløse helt eller delvist. § 6 Selskabets aktier er udstedt gennem en værdipapircentral. Ved registrering af aktierne i en værdipapircentral udbetales udbytte med overførelse til de af aktionærerne opgivne konti i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler. Retten til udbytte forældes fem år efter forfaldsdagen, hvorefter udbytte tilfalder Selskabet. § 7 Udgået, 27/4-10 III Bemyndigelse § 8 Bestyrelsen er bemyndiget til, i perioden indtil 1. maj 2011, at forhøje Selskabets aktiekapi-tal med indtil nominelt kr. 250.000.000 svarende til 250.000.000 nye aktier á 1 DKK. Kapitalforhøjelsen skal kunne gennemføres ad en eller flere omgange mod kontant indbetaling, ved gældskonvertering, apportindskud eller en kombination heraf efter bestyrelsens skøn. Aktierne tegnes til markedskurs på udbudstidspunktet. Aktierne er omsætningspapirer og skal lyde på navn og noteres i Selskabets ejerbog. Nye aktier skal have samme rettigheder, som er gældende for de øvrige aktier i overensstemmelse med Selskabets til enhver tid gældende vedtægter. Bestyrelsen kan beslutte, at aktionærernes fortegningsret fraviges. Bestyrelsen bemyndiges samtidig til at lave nødvendige ændringer af Selskabets vedtægter der følger af forhøjelsen af Selskabets aktiekapital. § 8A Bestyrelsen er bemyndiget til, i perioden indtil 1. maj 2011, at forhøje Selskabets aktiekapital med nominelt kr. 5.000.000 aktiekapital, svarende til 5.000.000 nye aktier á DKK 1 som tilbydes nogle eller samtlige af Selskabets eller dets datterselskabers medarbejdere eller ledelse. Selskabets aktionærer skal ikke have fortegningsret til de udstedte aktier. Kapitalforhøjelsen skal kunne gennemføres ad en eller flere omgange mod kontant indbetaling. Aktierne tegnes til markedskursen eller en lavere kurs fastsat af bestyrelsen, dog ikke under kurs pari. Aktierne er omsætningspapirer og skal lyde på navn og noteres i Selskabets ejerbog. Nye aktier skal have samme rettigheder, som er gældende for de øvrige aktier i overensstemmelse med Selskabets til enhver tid gældende vedtægter. Bestyrelsen bemyndiges samtidig til at lave nødvendige ændringer af Selskabets vedtægter, der følger af forhøjelsen af Selskabets aktiekapital. § 8B Følgende bemyndigelse er blevet besluttet på Selskabets ordinære generalforsamling den 24. april 2007: Bestyrelsen er bemyndiget til i perioden frem indtil 1. maj 2009 at udstede tegningsretter til nogle eller samtlige af Selskabets eller dets datterselskabers medarbejdere eller ledelse efter bestyrelsens nærmere vurdering og på af bestyrelsen fastsatte vilkår til tegning ad én eller flere omgange af indtil i alt nominelt kr. 4.000.000 aktier, svarende til 4.000.000 nye aktier á DKK 1 ved kontant indbetaling. Tegning af aktier sker til den kurs og på de vilkår, som fastsættes af bestyrelsen, når de pågældende tegningsretter udbydes. Tegningskursen kan fastsættes til markedskursen eller en lavere kurs. Tegningsretterne kan tildeles vederlagsfrit. Selskabets aktionærer skal ikke have fortegningsret til de udstedte tegningsretter ligesom Selskabets aktionærer ej heller skal have fortegningsret til de aktier, der tegnes på grundlag af de pågældende tegningsretter. Tegningsretterne tildeles i øvrigt på vilkår svarende til dem, som fremgår af bilag 1, der udgør en integreret del af disse vedtægter. Efter bestyrelsens skøn kan det besluttes, at det af vilkårene fremgår, at kursen og antallet af aktier, der kan tegnes, reguleres efter nærmere fastsatte retningslinjer i tilfælde af mellemkommende aktiekapitalforhøjelse, aktiekapitalnedsættelse, udstedelse af konvertible obligationer, gældsbreve og yderligere tegningsretter, ekstraordinært høje udbyttebetalinger eller Selskabets fusion, spaltning eller opløsning. De nye aktier, som måtte blive tegnet i henhold til tegningsretterne, skal være omsætningspapirer og skal lyde på navn og noteres i Selskabets ejerbog. De nye aktier skal have samme rettigheder, som er gældende for de øvrige aktier i overensstemmelse med Selskabets til enhver tid gældende vedtægter. Til gennemførelse af den udnyttelse af tegningsretterne hørende kapitalforhøjelse bemyndiges bestyrelsen til i perioden indtil 1. maj 2009 at forhøje Selskabets aktiekapital ad en eller flere gange med indtil i alt nominelt kr. 4.000.000 aktier, svarende til 4.000.000 nye aktier á DKK 1 ved kontant indbetaling til en kurs der fastsættes af bestyrelsen. Tegningskursen kan fastsættes til markedskursen eller en lavere kurs. Vilkårene for aktietegningen fastsættes i øvrigt af bestyrelsen. Bestyrelsen bemyndiges samtidig til at lave nødvendige ændringer af selskabets vedtægter, der følger af forhøjelsen af Selskabets aktiekapital. Bestyrelsen har ved beslutning den 12. november 2007 udstedt tegningsretter i Selskabet i overensstemmelse med ovenstående. Udstedelsen af tegningsretterne samt vilkår for tildeling fremgår nærmere af bilag 1. Følgende bemyndigelse er blevet besluttet på Selskabets ordinære generalforsamling den 30. april 2009: Bestyrelsen er bemyndiget til i perioden frem indtil 1. maj 2011 at udstede tegningsoptioner (warrants) til nogle eller samtlige af Selskabets eller dets datterselskabers medarbejdere el-ler ledelse efter bestyrelsens nærmere vurdering og på af bestyrelsen fastsatte vilkår til tegning ad én eller flere omgange af indtil i alt nominelt kr. 4.000.000 aktier, svarende til 4.000.000 nye aktier á DKK 1 ved kontant indbetaling. Tegning af aktier sker til den kurs og på de vilkår, som fastsættes af bestyrelsen, når de pågældende tegningsoptioner udbydes. Tegningskursen kan fastsættes til markedskursen eller en lavere kurs. Tegningsoptionerne kan tildeles vederlagsfrit. Selskabets aktionærer skal ikke have fortegningsret til de udstedte tegningsoptioner ligesom Selskabets aktionærer ej heller skal have fortegningsret til de aktier, der tegnes på grundlag af de pågældende tegningsoptioner. Efter bestyrelsens skøn kan det besluttes, at det af vilkårene fremgår, at kursen og antallet af aktier, der kan tegnes, reguleres efter nærmere fastsatte retningslinjer i tilfælde af mellemkommende aktiekapitalforhøjelse, aktiekapitalnedsættelse, udstedelse af konvertible obligationer, gældsbreve og yderligere tegningsoptioner, ekstraordinært høje udbyttebetalinger eller Selskabets fusion, spaltning eller opløsning. De nye aktier, som måtte blive tegnet i henhold til tegningsoptionerne, skal være omsætningspapirer og skal lyde på navn og noteres i Selskabets ejerbog. De nye aktier skal have samme rettigheder, som er gældende for de øvrige aktier i overensstemmelse med Selskabets til enhver tid gældende vedtægter. Til gennemførelse af den til udnyttelse af tegningsoptionerne hørende kapitalforhøjelse be-myndiges bestyrelsen til i perioden indtil 1. maj 2011 at forhøje Selskabets aktiekapital ad en eller flere gange med indtil i alt nominelt DKK 4.000.000 aktier, svarende til 4.000.000 nye aktier á DKK 1 ved kontant indbetaling til en kurs der fastsættes af bestyrelsen. Teg-ningskursen kan fastsættes til markedskursen eller en lavere kurs. Vilkårene for aktietegnin-gen fastsættes i øvrigt af bestyrelsen. Bestyrelsen bemyndiges samtidig til at lave nødvendige ændringer af selskabets vedtægter, der følger af forhøjelsen af Selskabets aktiekapital. § 8C Bestyrelsen er bemyndiget til i overensstemmelse med selskabslovens § 182, stk. 2 at uddele ekstraordinært udbytte. § 8D Bestyrelsen er bemyndiget til i perioden indtil 1. maj 2010 at forhøje selskabets aktiekapital med indtil nominelt kr. 50.000.000, svarende til 50.000.000 nye aktier á én kr. Kapitalforhøjelsen skal kunne gennemføres ad en eller flere omgange mod kontant indbetaling, ved gældskonvertering, apportindskud eller en kombination heraf efter bestyrelsens skøn. Aktierne tegnes til markedskurs på udbudstidspunktet. Aktierne er omsætningspapirer og skal lyde på navn og noteres i selskabets ejerbog. Nye aktier skal have samme rettigheder, som er gældende for de øvrige aktier i overensstemmelse med selskabets til enhver tid gældende vedtægter. Bestyrelsen kan beslutte, at aktionærernes fortegningsret fraviges. Bestyrelsen bemyndiges samtidig til at foretage nødvendige ændringer af selskabets vedtægter, der følger af forhøjelsen af selskabets aktiekapital. § 8E Bestyrelsen er bemyndiget til i perioden frem til 1. maj 2013 at udstede tegningsretter med en løbetid på op til 5 år fra udstedelsen til tredjemand, herunder i forbindelse med opkøb af virksomheder, aktiviteter eller indgåelse af samarbejder på vilkår fastsat af bestyrelsen til tegning ad en eller flere omgange af indtil i alt nominelt kr. 50.000.000 aktier, svarende til 50.000.000. nye aktier af én kr. ved kontant indbetaling, ved gældskonvertering, apportindskud eller i en kombination heraf efter bestyrelsens skøn. Tegningsretter kan efter bestyrelsens skøn udstedes med eller uden vederlag for tegningsretten. Tegning af aktier sker til den kurs og på de vilkår, som fastsættes af bestyrelsen, når de pågældende tegningsretter udbydes. Tegningskursen for aktierne skal som minimum fastsættes til markedskursen på tegningsretsudstedelsestidspunktet eller en højere kurs. Selskabets aktionærer skal ikke have fortegningsret til de udstedte tegningsretter ligesom Selskabets aktionærer ej heller skal have fortegningsret til de aktier, der tegnes på grundlag af de pågældende tegningsretter. Efter bestyrelsens skøn kan det besluttes, at det af vilkårene fremgår, at kursen og antallet af aktier, der kan tegnes, reguleres efter nærmere fastsatte retningslinjer i tilfælde af mel-lemkommende aktiekapitalforhøjelse, aktiekapitalnedsættelse, udstedelse af konvertible obligationer, gældsbreve og yderligere tegningsretter, ekstraordinært høje udbyttebetalinger eller Selskabets fusion, spaltning eller opløsning. De nye aktier, som måtte blive tegnet i henhold til tegningsretterne, skal være omsætningspapirer og skal lyde på navn og noteres i Selskabets ejerbog. De nye aktier skal have samme rettigheder, som er gældende for de øvrige aktier i overensstemmelse med Selskabets til en-hver tid gældende vedtægter. Til gennemførelse af den udnyttelse af tegningsretterne hørende kapitalforhøjelse bemyndiges bestyrelsen til i perioden ind til 1. maj 2018 at forhøje Selskabets aktiekapital ad en eller flere gange med indtil i alt nominelt kr. 50.000.000 svarende til 50.000.000 nye aktier af én kr. ved kontant indbetaling, gældskonvertering, apportindskud eller kombinationer heraf til en kurs, der fastsættes af bestyrelsen. Vilkårene for aktietegningen fastsættes i øvrigt af bestyrelsen. Bestyrelsen bemyndiges samtidig til at lave nødvendige ændringer af Selskabets vedtægter, der følger af forhøjelsen af Selskabets aktiekapital. Bestyrelsen har ved beslutning den 29. maj 2008 udnyttet ovennævnte bemyndigelse til at udstede 1.396.226 tegningsretter til tredjemand, med ret til at tegne op til nominelt kr. 1.396.226 aktier i Selskabet. Der resterer herefter nominelt kr. 48.603.774 af den bestyrelsen tillagte bemyndigelse. § 8F På bestyrelsesmøde den 29. maj 2008 besluttede bestyrelsen i Selskabet enstemmigt at udnytte bemyndigelsen i vedtægternes § 8E delvist. I overensstemmelse med selskabslovens § 170 gengives nedenfor bestyrelsens beslutning. Bestyrelsen besluttede: At udstede 1.396.226 tegningsretter uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer til Kvægtorvsvej ApS (herefter benævnt "Modtageren"), At tegningsretterne giver ret til tegning af nye aktier med samme rettigheder som Selskabets eksisterende aktier, da Selskabet kun har én aktieklasse, At tegningsretterne skal tegnes af Modtageren på en dertil af bestyrelsen oprettet tegningsblanket i perioden fra 29. maj 2008 og indtil 14 kalenderdage regnet fra dette tidspunkt, At tegningsretterne tildeles Modtageren vederlagsfrit, At hver tegningsret giver Modtageren ret til at tegne 1 aktie á nominelt DKK 1,00 i Selska-bet, At det samlede mindste og det højeste beløb, hvormed der kan udstedes tegningsretter ud-gør henholdsvis DKK 1 og DKK 1.396.226, At Modtageren kan udnytte tegningsretterne til tegning af aktier i Selskabet i perioden fra 29. maj 2008 - 31. juli 2009, At udnyttelseskursen ved tegning af aktier på baggrund af de tildelte tegningsretter er 1.325 svarende til DKK 13,25 pr. aktie á nominelt DKK 1,00, At udnyttelsen af tegningsretterne er betinget af, og kan alene ske ved apportindskud af del af matr.nr. 44 D Slagelse Markjorder beliggende Ndr. Ringgade 18, 4200 Slagelse og del af matr.nr. 44 BH Slagelse Markjorder beliggende Nørregade 17, 4200 Slagelse i henhold til af-talte betingelser for handel af de to ejendomme, At indbetalingen af aktierne, i form af endelig tilskødning af grundstykkerne, skal ske snarest efter tegningsrettens udnyttelse, og senest den 31. december 2009, At enhver overgang af de tildelte tegningsretter kun kan ske med samtykke af Selskabet, At der ikke sker regulering af det antal aktier, som Modtageren har ret til at tegne, i tilfælde af kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af konvertible gældsbreve, udstedelse af nye tegningsretter forinden tegningsretten udnyttes. Såfremt Selskabet i tiden efter tegningen af tegningsretterne, og inden tegningsretterne udnyttes, udsteder fondsaktier eller gennemfører en vedtægtsændring, hvorved aktiernes stykstørrelse ændres, foretages en for-holdsmæssig regulering af det antal aktier, som tegningsretterne giver ret til at tegne. Såfremt Selskabet opløses ved fusion eller spaltning skal tegningsretterne ombyttes med nye tegningsretter, der berettiger Modtageren til at tegne aktier i det/de fortsættende selskab/selskaber på grundlag af ombytningforholdet for Selskabets aktier. Som en del af ombytningen foretages således en regulering af tegningskursen og/eller antallet af aktier omfat-tet af de nye tegningsretter, At de nye aktier udstedt på grundlag af tegningsretterne skal være omsætningspapirer, At de nye aktier udstedt på grundlag af tegningsretterne skal lyde på navn, At der ikke skal gælde indskrænkninger i omsætteligheden af de nye aktier, udstedt på grundlag af tegningsretterne, At de nye aktier udstedt på grundlag af tegningsretterne giver ret til udbytte og andre rettig-heder i Selskabet fra tidspunktet for tegningen, At forhøje Selskabets nominelle aktiekapital i tilfælde af hel eller delvis udnyttelse af tegningsretterne med minimum DKK 1,00 svarende til én aktie á nominelt DKK 1,00 og maksi-malt DKK 1.396.226 svarende til 1.396.226 aktier á nominelt DKK 1,00, At de anslåede omkostninger ved tildelingen af tegningsretterne og udnyttelsen heraf, som Selskabet skal afholde, udgør DKK 50.000. Modtageren har ved meddelelse dateret 11. marts 2009 udnyttet 981.132 stk. af de tildelte tegningsretter. Der resterer herefter 415.094 stk. af de tildelte tegningsretter. IV Delvis elektronisk kommunikation § 9 Selskabet kan benytte elektronisk dokumentudveksling og email, som nærmere angivet nedenfor, i sin kommunikation med aktionærerne. Indkaldelse af aktionærerne til ordinær og ekstraordinær generalforsamling, herunder de fuldstændige forslag til vedtægtsændringer, tilsendelse af dagsorden, årsrapport, delårsrapport, og generalforsamlingsprotokollater, samt øvrige selskabsretlige dokumenter i forbindelse med generalforsamlinger og beslutninger på disse og øvrige generelle oplysninger fra Selskabet til aktionærerne kan sendes af Selskabet til aktionærerne via email. Ovennævnte dokumenter vil, i det omfang det er foreskrevet i selskabsloven eller det i øvrigt findes hensigtsmæssigt af bestyrelsen, tillige blive offentliggjort på Selskabets hjemmeside tillige med oplysninger om kravene til de anvendte systemer samt om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk kommunikation. V Generalforsamling § 10 Generalforsamling skal afholdes i Selskabets hjemstedskommune som registeret i Erhvervs - og Selskabsstyrelsens IT-system eller i Storkøbenhavn. Selskabets ordinære generalforsamling skal afholdes hvert år inden fire måneder efter udløbet af hvert regnskabsår. Generalforsamlingen indkaldes med højst 5 ugers varsel og, medmindre selskabsloven tillader en kortere frist, mindst 3 ugers varsel på Selskabets hjemmeside samt ved skriftlig meddelelse (brev eller email) til alle i ejerbogen noterede aktionærer, der har fremsat begæring herom. Indkaldelsen til ordinær eller ekstraordinær generalforsamling skal angive dagsordenen og en beskrivelse af samtlige forslag, der skal behandles på generalforsamlingen. Såfremt forslag til vedtægtsændringer skal behandles på generalforsamlingen, skal forslagets væsentligste indhold angives i indkaldelsen. I tilfælde af forslag til vedtægtsændringer efter selskabslovens § 77, stk. 2, § 92, stk. 1 eller stk. 5, eller § 107, stk. 1 eller stk. 2, skal indkaldelsen dog indeholde den fulde ordlyd af sådanne forslag. Indkaldelsen skal derudover indeholde de yderligere oplysninger, der fremgår af selskabslovens § 97. Forslag fra aktionærerne til behandling på den ordinære generalforsamling skal være skriftligt fremsat til bestyrelsen senest 6 uger før generalforsamlingens afholdelse. Modtager bestyrelsen et forslag senere end 6 uger før generalforsamlingens afholdelse, afgør bestyrelsen, om forslaget er fremsat i så god tid, at emnet alligevel kan optages på dagsordenen. Bestyrelsen skal senest 8 uger før dagen for den påtænkte afholdelse af den ordinære generalforsamling offentliggøre datoen for den påtænkte afholdelse af generalforsamlingen samt datoen for den seneste fremsættelse af krav om optagelse af et bestemt emne på dagsorde-nen for aktionærerne, jf. vedtægternes § 10, 5. afsnit. § 11 Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte: Bestyrelsens beretning om Selskabets virksomhed. Forelæggelse af årsrapport samt revisionspåtegning og beslutning om godkendelse af årsrapporten. Beslutning om anvendelse af årets overskud, herunder fastsættelse af udbyttets størrelse eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport. Meddelelse af decharge for bestyrelse og direktion. Valg af medlemmer til bestyrelsen. Valg af revisorer. Eventuelt. Medmindre selskabsloven foreskriver en kortere frist, skal følgende dokumenter og oplysnin-ger gøres tilgængelige for aktionærerne på Selskabets hjemmeside senest 3 uger før generalforsamlingen (inklusive dagen for dennes afholdelse): Indkaldelsen. Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen. De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende tillige revideret årsrapport med revisionspåtegning og eventuelt koncernregnskab. Dagsordenen og de fuldstændige forslag. I givet fald de formularer, der skal anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt og ved stemmeafgivelse per brev, medmindre disse formularer sendes direkte til aktionærerne. Kan disse formularer af tekniske årsager ikke gøres tilgængelige på Selskabets hjemmeside, skal Selskabet på sin hjemmeside oplyse, hvordan formularerne kan fås i papirform. I sådanne tilfælde sender Selskabet formularerne til enhver aktionær, der ønsker det. Omkostningerne hertil afholdes af Selskabet. § 12 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen eller Selskabets revisor finder det hensigtsmæssigt samt på skriftligt forlangende af aktionærer, der ejer mindst 1/20 af ak-tiekapitalen. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes inden 2 uger efter, at skriftlig anmodning derom er indgivet til bestyrelsens formand. § 13 Enhver aktionær, der på registreringsdatoen, som defineret i vedtægternes § 13, 4. afsnit, besidder aktier i Selskabet i overensstemmelse med kravene dertil i vedtægternes § 13, 4. afsnit, er berettiget til at møde på generalforsamlingen, såfremt aktionæren senest 3 dage førend generalforsamlingens afholdelse mod behørig legitimation har anmeldt deres deltagel-se. På generalforsamlingen giver hvert aktiebeløb på kr. 1 én stemme. Aktionærernes ret til at afgive stemme på Selskabets generalforsamlinger eller afgive brevstemme, jf. vedtægternes § 13, 5. afsnit, i tilknytning til aktionærernes aktier fastsættes i forhold til de aktier, aktionærerne besidder på registreringsdatoen, jf. vedtægternes § 13, 4. afsnit. Afståelser eller erhvervelser af aktier, der finder sted i perioden mellem registreringsdatoen og den generalforsamling, denne dato knytter sig til, påvirker ikke stemmeretten på generalforsamlingen eller brevstemmeretten til brug for generalforsamlingen. Registreringsdatoen er den dato, der ligger en uge før generalforsamlingens afholdelse. Ved udløb af registreringsdatoen opgøres de aktier, som hver af Selskabets aktionærer besidder på registreringsdatoen. Opgørelsen sker på baggrund af stedfundne noteringer af aktier i ejerbogen samt behørigt dokumenterede meddelelser til Selskabet om erhvervelse af aktier, der endnu ikke er indført i ejerbogen, men som er modtaget af Selskabet inden udløbet af registreringsdatoen. Meddelelser om aktiebesiddelser skal, for at kunne indføres i ejerbogen og medtages i opgørelsen, dokumenteres ved forevisning af dokumentation fra den pågældende aktionærs kontoførende institut eller anden lignende dokumentation, der højst må være 2 uger gammel. Denne dokumentation skal være modtaget af Selskabet inden udløbet af registreringsdatoen. Aktionærerne kan - i stedet for at afgive deres stemme på selve generalforsamlingen - vælge at afgive brevstemme, det vil sige at stemme skriftligt inden generalforsamlingen afholdes. Aktionærer, der vælger at stemme per brev, skal sende deres brevstemme til Selskabet således, at brevstemmen er Selskabet i hænde senest dagen før generalforsamlingens afholdel-se. En brevstemme, som er modtaget af Selskabet, kan ikke tilbagekaldes. En aktionær har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig i henhold til skriftlig, dateret fuldmagt. Der gælder ingen tidsmæssige- eller andre begrænsninger for fuldmagter, bortset fra fuldmagter til Selskabets ledelse, der ikke kan gives for længere tid end 12 måneder og kun kan gives til en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden. En fuldmagt kan til hver en tid tilbagekaldes skriftligt af fuldmagtsgiveren. Aktionæren eller fuldmægtigen kan møde på generalforsamlingen sammen med en rådgiver. § 14 Alle beslutninger på generalforsamlingen vedtages med simpelt flertal, medmindre selskabs-loven foreskriver særlige regler om repræsentation og majoritet. I tilfælde af stemmelighed ved personvalg træffes beslutningen ved lodtrækning. § 15 Forhandlingerne på generalforsamlingerne ledes af en dirigent, der udpeges af bestyrelsen. Dirigenten, der ikke behøver at være aktionær, leder forhandlinger og afgør alle spørgsmål vedrørende behandlingsmåde og stemmeafgivning. § 16 Over det på generalforsamlingen passerede, herunder de af generalforsamlingen trufne beslutninger, føres en protokol, der underskrives af dirigenten. Generalforsamlingsprotokollen eller en bekræftet udskrift heraf skal gøres tilgængelig for aktionærerne senest 2 uger efter generalforsamlingen. VI Bestyrelse § 17 Selskabet ledes af en på generalforsamlingen valgt bestyrelse på 3-8 medlemmer, der vælges for to år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Forud for valg af bestyrelsesmedlemmer på generalforsamlingen skal der gives oplysninger om de opstilledes ledelseshverv i andre danske og udenlandske aktieselskaber bortset fra 100% ejede datterselskaber. § 18 Bestyrelsen har den overordnede ledelse af Selskabets anliggender. Bestyrelsen fastsætter i en forretningsorden nærmere bestemmelser for sit hverv. Straks efter den ordinære generalforsamlings slutning træder bestyrelsen sammen og vælger blandt sine medlemmer en formand og tillige en næstformand, der i formandens fravær i enhver henseende træder i formandens sted. § 19 De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige bestyrelsesmedlemmer, herunder formanden eller næstformanden, er til stede. § 20 Over det på bestyrelsesmøderne passerede føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer af bestyrelsen. På ethvert bestyrelsesmøde forelægges revisionsprotokollen. Enhver protokoltilførelse under-skrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. § 21 Bestyrelsen kan meddele prokura, enkel eller kollektiv. § 22 Bestyrelsesmedlemmer oppebærer et årligt vederlag, der godkendes i forbindelse med regnskabets godkendelse. VII Direktion § 23 Bestyrelsen ansætter en direktion til at varetage den daglige ledelse af Selskabet. III Tegningsret § 24 Selskabet tegnes af bestyrelsens formand eller næstformand i forening med to medlemmer af bestyrelsen eller en direktør eller af den samlede bestyrelse. IX Regnskab og revision § 25 Selskabets regnskabsår er fra den 1. januar til den 31. december. Regnskabsåret er omlagt med en omlægningsperiode løbende fra 1. juli 2005 til 31. december 2006. § 26 Revisionen af Selskabets regnskab foretages af en af generalforsamlingen valgt statsautoriseret revisor, der vælges for ét år ad gangen. Genvalg kan finde sted. - 0 - Således vedtaget på selskabets ordinære generalforsamling den 27. april 2010. Som dirigent: Peer Meisner
Vedtægter af 27. april 2010
| Source: Udviklingsselskabet af 01.08.1975