Periodemeddelelse for perioden 1. januar 2010 til 18. maj 2010


NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1007 København K




Hellerup, den 18. maj 2010






Schaumann Properties A/S' fondsbørsmeddelelse nr. 5 / 2010

Periodemeddelelse for perioden 1. januar 2010 til 18. maj 2010

Resumé:

•	Forhandlingerne med koncernens bankforbindelser fortsætter, og det er
fremdeles forventningen, at der vil kunne opnås et resultat, der muliggør
koncernens fortsatte drift. 

•	Den finansielle stilling er stort set uforandret i f. t. situationen som
beskrevet i årsrapporten for 2009, herunder er balancen siden 31.12. 2009
reduceret med 1,4 mia. kr. til p.t. 2,1 mia. kr. 


Væsentlige begivenheder og transaktioner

Restruktureringsforhandlingerne med de finansielle kreditorer har strakt sig
over hele perioden, og processen er i fortsat fremdrift, hvorfor det uændret
forventes, at der vil kunne opnås aftaler, der muliggør koncernens aktiviteter. 

F.s.v.a. koncernens projekt på Stationsvej i Birkerød, der omfatter opførelse
af i alt ca. 10.000 kvm. dagligvarebutikker og boliger m.v., er der siden
offentliggørelsen af årsrapporten underskrevet aftaler om salg af hovedparten
af butiksarealet til Dansk Supermarked til brug for en Netto-butik og et
Føtex-varehus. 

I Berlin fortsætter byggerierne af hotel og boliger ved Potsdamer Platz
planmæssigt, hvilket indebærer, at såvel hotel som boliger ventes færdiggjort i
indeværende år. 

Der føres løbende drøftelser om konsoliderings- og samarbejdstiltag, som på
sigt forventes at udmønte sig i konkrete aftaler. 


Generel beskrivelse af koncernens finansielle stilling og resultater

Koncernens finansielle stilling er ikke væsentligt ændret i f. t. situationen,
som den er beskrevet i årsrapporten. 

Likviditeten er fortsat stram, men der er hidtil opnået den fornødne likviditet
til de løbende driftsudgifter. 

Koncernen har ikke i den forgangne del af 2010 afsluttet udviklingsprojekter,
hvorfor der ikke er realiseret udviklingsavancer, og der er dermed realiseret
et mindre underskud i perioden. 

Balancesummen, som pr. 31.12. 2009 androg kr. 3,6 mia. kr., er som nævnt i
årsrapporten nedbragt med over én mia. kr. og andrager p.t. ca. 2,1 mia. kr.
Nedbringelsen skyldes i det væsentligste, at den ved salget af Hundige
Storcenter deponerede købesum i 1. kvartal 2010 er blevet frigivet til
nedbringelse af koncernens bankgæld. 


For yderligere information kan direktør Jens Schaumann kontaktes på tlf. 70 21
01 13. 


Med venlig hilsen


Bestyrelsen

Attachments

fbm nr 5 af 18.05.2010.pdf