DiBa Bank udsteder den 28. maj 2010 ny seniorkapital i form af DKK-denominerede variabelt forrentede obligationer, som DiBa Bank har mulighed for at førtidsindfri. Udstedelsen udgør nominelt DKK 500.000.000 og er på forhånd aftaget af en eller flere kvalificerede investorer. Obligationerne udstedes til kurs pari og forfalder til kurs pari ved udløb den 28. maj 2013, medmindre de er blevet førtidsindfriet. Udstedelsen er garanteret af Finansiel Stabilitet på vegne af den danske stat. Obligationerne vil blive optaget til handel på NASDAQ OMX Copenhagen A/S med første handelsdag den 28. maj 2010. Obligationerne har fondskode (ISIN) DK0030244900. Informationsmateriale følger vedhæftet. Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til undertegnede. Yderligere oplysninger: DiBa Bank A/S (CVR-nr. 32127711) Adm. direktør Petter Blondeau eller finanschef Torben Ravn Axeltorv 4, 4700 Næstved Tlf. 5575 4000 - Fax 5575 4001 E-mail: post@diba.dk www.diba.dk (IR: Valg menupunktet ”Investor”)