Offentliggørelse af salg af ejendom Foreningen har den 1. juni 2010 indgået aftale omkring salget af den tyske ejendom Schlossmühlendamm 23, beliggende i Hamburg forstaden Harburg. Der afventes opfyldelse af almene tyske forfaldskrav før betaling og overtagelse kan finde sted. Dette forventes at finde sted per 1. juli eller 1. august 2010. Salgsprovenu opnået blev EUR 1.470.000 før salgsomkostninger, hvilket er lidt højere end den bogførte værdi af ejendommen. Ledelsen betegner dermed salget som tilfredsstillende set i lyset af de svære markedsbetingelser. Ledelsen vil fortsat fokusere på tilfredsstillende frasalg af Foreningens ejendomme. Baggrund for salget Den 16. december 2009 blev en afvikling af foreningen vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling. Bestyrelsen blev dermed bemyndiget til at afvikle samtlige af foreningens aktiver. Salget af denne ejendom er sket som direkte følge af denne beslutning. Regnskabseffekt Salget ændrer ikke på ledelsens allerede udmeldte resultatforventninger for regnskabsåret 2009/10. Med venlig hilsen Ole Vagner Bestyrelsesformand For yderligere information kontakt venligst: Bestyrelsesformand, Europæiske Ejendomme f.m.b.a, Ole Vagner, +45 4025 4113 - info@capee.dk Eller Direktør, Europæiske Ejendomme Holding A/S, Robert Vilhelm Nellemann, +45 4358 3201- info@capee.dk
Europæiske Ejendomme f.m.b.a sælger ejendom
| Source: Foreningen Europæiske Ejendom