Meddelelse nr. 78/2010, 1. juli 2010 adServing International A/S, får tilsagn fra banker på refinansiering, overtagelse af OPF Invest ApS og finansiering af daglig likviditet adServing International A/S har fået tilsagn fra selskabets bankforbindelser om en koordineret langsigtet afvikling af sine finansielle forpligtelser. Selskabets daglige likviditet er ligeledes faldet på plads, bakket op af selskabets væsentligste leverandører. Jesper Møller adm. dir. i adServing International A/S udtaler: Vi er glade for opbakningen fra bankernes side, ligesom vi er glade for opbakningen til vores forretningsplan, som i sin nuværende form er mindre krævende end tidligere tiders finansiering af traditionel annonceformidling, som udgjorde en væsentlig del af det tidligere setup. Fremadrettet er forretningsmodellen mere simpel som ren IT og konsulentvirksomhed og især forbundet med mindre risiko. Vi vil nu hurtigst muligt få lukket alle aftaler af med bankerne skriftligt, således at tilkendegivelserne også bliver dokumenteret. adServing International udlejer annoncesystemer til håndtering af online annoncer og anden digital annoncehåndtering. Virksomheden er repræsenteret med agenturer i Danmark, Sverige, Holland, England og salgsaktiviteter i Finland. adServing Internationals annoncesystemer anvendes i dag i 12 europæiske lande. Virksomheden har en klar strategi med fokus på hele Europa, og forventer at være repræsenteret i 25 europæiske lande i 2013. For mere information om adServing International A/S, besøg www.adservinginternational.com Pressekontakt Jesper Møller, Adm. Direktør adServing International A/S +45 33 28 41 41 jesper.moller@adservinginternational.com Certified Adviser er: Horwath Revisorerne Strandvejen 58 Postbox 170 DK-2900 Hellerup +45 39 29 25 00
adServing International A/S, får tilsagn fra banker på refinansiering
| Source: adServing International A/S