I henhold til § 48, stk. 6 i lov om investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. skal vi herved meddele, at der i perioden 1. juli til den 5. juli 2010 har været fejl i beregningen af emissions- og indløsningspriserne for afdeling Danske Small Cap Aktier under Investeringsforeningen Danske Invest Select, således at værdien har afveget mere end 0,50 pct. Emissions- og indløsningspriserne har været beregnet op til 0,63 pct. for høje. Årsagen var en fejl i kursen på en aktie i afdelingens portefølje. Konsekvensen af fejlen er, at investorer, der har handlet andele i perioden, har gjort dette til en for høj kurs. Fondsmæglere, der har formidlet kunders salg af andele i den omtalte periode, bedes informere de berørte investorer om forholdet og opfordre dem til at kontakte Chief Controller Ewy Lange i Danske Invest Management A/S med henblik på berigtigelse af fejlen. Vi beklager den ulejlighed, dette måtte medføre.
Overskridelse af placeringsgrænse for afdeling Danske Small Cap Aktier
| Source: Danske Invest Select