DAGSORDEN OG FORLØB AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I FORENINGEN EUROPÆISKE EJENDOMME F.M.B.A. Fredag den 9. juli 2010 kl. 10.00 på foreningens adresse Bredevej 2 C, 2830 Virum Dagsorden og forløb: 1. Præsentation af dirigent Bestyrelsens formand, Ole Vagner, bød velkommen og præsenterede advokat Stig German Mathiasen som den af bestyrelsen valgte dirigent. Dirigenten konstaterede, at der var repræsenteret 2.397.162 ud af 4.370.230 foreningsbeviser, heraf 26.504 foreningsbeviser ved fuldmagt. 2. Forslag fra bestyrelsen 2.a. Bestyrelsens forslag om afnotering af Foreningen på NASDAQ OMX Copenhagen A/S Bestyrelsen foreslog, at foreningsbeviserne i foreningen begæres slettet fra handelen på NASDAQ OMX Copenhagen A/S jf. Værdipapirhandelslovens § 25 snarest muligt og i overensstemmelse med de vilkår, som NASDAQ OMX Copenhagen A/S måtte stille som betingelse for afnotering af foreningen. Ole Vagner motiverede forslaget, idet han oplyste, at foreningsbeviserne sjældent handles på NASDAQ OMX Copenhagen A/S, og at den aktuelle kurs ikke afspejler foreningens indre værdi. Ole Vagner oplyste endvidere, at en afnotering vil indebære væsentlige økonomiske fordele i form af sparede omkostninger til blandt andet revision i størrelsesordenen kr. 1 mio. årligt. Ole Vagner konstaterede, at ulempen ved en afnotering naturligvis er, at foreningsbeviserne ikke mere vil kunne handles på NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Klaus Lund, der repræsenterede medlemmerne Bøje Vinther, Max Vinther, Marianne Miland og Ebbe Bouman, spurgte, hvordan bestyrelsen vil sikre, at medlemmerne efter en afnotering kan følge afviklingen af foreningens aktiver. Ole Vagner oplyste, at det er bestyrelsens intention, at den information, der hidtil har været offentliggjort via NASDAQ OMX Copenhagen A/S, efter afnoteringen fortsat vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside,ligesom den vil blive sendte til navnenoterede medlemmer, der har oplyst deres e-mail adresse til foreningen. Ole Vagner oplyste endvidere, at bestyrelsen påtænker at tilbyde, at investorer, der ønsker at købe eller sælge foreningsbeviser, kan henvende sig til foreningen, hvorefter forening vil forsøge at matche disse interesser. Foreningen har ikke selv midler til at tilbagekøbe foreningsbeviser. Klaus Lund spurgte til tidshorisonten for en afnotering. Ole Vagner oplyste, at NASDAQ OMX Copenhagen A/S stiller krav om, at foreningsbeviserne, efter den endelig beslutning om afnotering, kan handles på børsen i en rimelig periode, sædvanligvis 4 - 6 uger. Dirigenten oplyste, at vedtagelse af forslaget efter foreningens vedtægter kræver, at mindst 2/3 af foreningens samlede foreningsbeviser er repræsenteret på generalforsamlingen og, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for de enkelte forslag. Såfremt 2/3 af foreningens samlede foreningsbeviser ikke er repræsenteret på den ekstraordinære generalforsamling, men forslaget i øvrigt vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer, vil forslaget blive behandlet på en ny ekstraordinær generalforsamling, som afholdes inden 3 måneder og med mindst 8 dages varsel, på hvilken forslaget kan vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer. Forslaget blev vedtaget enstemmigt og med alle stemmer. Da mindst 2/3 af foreningens samlede foreningsbeviser ikke var repræsenteret på generalforsamlingen, skal forslaget behandles på en ny ekstraordinær generalforsamling for endeligt at kunne vedtages. 2.b. Bestyrelsens forslag om ændring af vedtægternes punkt 9.5 (forlængelse af suspension af indløsning af foreningsbeviser) Bestyrelsen foreslog at forlænge gældende suspension af vedtægternes punkt 9.1 til 9.4 om indløsning af foreningsbeviser i en periode på yderligere ét år og foreslog som følge heraf, at vedtægternes punkt 9.5 ændredes som følger. ”Generalforsamlingen har den 9. juli 2010 besluttet at forlænge perioden for suspension af indløsningen af Foreningsbeviser efter vedtægternes pkt. 9.1 til 9.4 frem til 15. september 2011. Suspensionen er en forlængelse af generalforsamlingens tidligere suspension, der vedtoges på foreningens generalforsamling den 25. september 2008, hvilken suspension blev forlænget ved generalforsamlingens beslutning den 9. juli 2009. Suspensionsperioden medregnes ikke ved en eventuel senere opgørelse af den i pkt. 10.4 angivne periode.” Ole Vagner motiverede forslaget, idet han oplyste, at foreningen ikke vil kunne honorere krav om indløsning. Ole Vagner oplyste endvidere, at foreningens aktiver forventedes afviklet inden udløbet af den forlængede periode for suspension af indløsningen af foreningsbeviser. Dirigenten oplyste, at vedtagelse af forslaget efter foreningens vedtægter kræver, at mindst 2/3 af foreningens samlede foreningsbeviser er repræsenteret på generalforsamlingen og, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for de enkelte forslag. Såfremt 2/3 af foreningens samlede foreningsbeviser ikke er repræsenteret på den ekstraordinære generalforsamling, men forslaget i øvrigt vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer, vil forslaget blive behandlet på en ny ekstraordinær generalforsamling, som afholdes inden 3 måneder og med mindst 8 dages varsel, på hvilken forslaget kan vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer. Forslaget blev vedtaget enstemmigt og med alle stemmer. Da mindst 2/3 af foreningens samlede foreningsbeviser ikke var repræsenteret på generalforsamlingen, skal forslaget behandles på en ny ekstraordinær generalforsamling for endeligt at kunne vedtages. 3. Valg af yderligere medlemmer til bestyrelsen Der var fra medlemmer af foreningen fremsat ønske om valg af et eller to yderligere bestyrelsesmedlemmer. Michael Mikkelsen, der repræsenterede medlemmet Finansieringsselskabet af 11/2 2010 A/S, oplyste, at medlemmet gerne så udpeget to nye medlemmer af bestyrelsen til at lede og følge afviklingen af foreningens aktiver. Ole Vagner oplyste, at Jan Mølhave Pedersen ønskede at udtræde af bestyrelsen i forbindelse med valget af de to yderligere medlemmer. Ole Vagner oplyste videre, at bestyrelsen i øvrigt hilste forslaget om valg af to yderligere medlemmer til bestyrelsen velkomment. Dirigenten konstaterede derfor, at der foreslå forslag om valg af yderligere to medlemmer til bestyrelsen. Forslaget vedtaget enstemmigt og med alle stemmer. Der blev fremsat forslag om valg af Peter Carøe og Hans Møller-Christensen. Kandidaterne præsenterede sig, hvorefter de blev valgt enstemmigt og med alle stemmer. Foreningens bestyrelse består herefter af Ole Vagner, Erik André Lublin, Peter Carøe og Hans Møller-Christensen. 4. Eventuelt Der forelå intet til behandling under dette punkt på dagsordenen og ingen ønskede ordet. Den ekstraordinære generalforsamling blev herefter afsluttet. 9. juli 2009
Selskabsmeddelelse nr 38
| Source: Foreningen Europæiske Ejendom