Meddelelse nr. 14-2010
21. juli 2010
Selskabsmeddelelse
Amagerbanken udsteder obligationer for 13,5 mia. kr. med statsgaranti til
bankens egenbeholdning
Amagerbanken har med 3 arrangører indgået aftale om den 29. juli 2010 at udstede
i alt 7 variabelt forrentede obligationslån på modværdien af i alt ca. DKK
13.500.000.000. Lånene vil blive optaget til notering på Nasdaq OMX Copenhagen
A/S.
Obligationerne, der er seniorlån, udstedes med tilhørende individuel
statsgaranti i henhold til udstedte rammegarantier omfattet af aftale om
individuel statsgaranti mellem Amagerbanken og Finansiel Stabilitet A/S af 28.
juni 2010, se selskabsmeddelelse nr. 10 af 28. juni 2010.
Alle obligationer er udstedt til Amagerbankens egenbeholdning, således at
obligationerne på et senere tidspunkt kan sælges og således sikre Amagerbankens
funding i de kommende 3 år.
De detaljerede vilkår vil fremgå af det informationsmateriale omkring
udstedelserne, der vil blive offentliggjort i forbindelse med udstedelsen.
Amagerbanken vil som følge af de af Finansiel Stabilitet A/S stillede vilkår for
Amagerban-kens opnåelse af individuel statsgaranti, som også er omtalt i bankens
selskabsmeddelelse nr. 10 af 28. juni 2010, og bankens igangværende proces med
opfyldelse af disse vilkår først på et senere tidspunkt påbegynde salg af de
garanterede obligationer.
Med venlig hilsen
A M A G E R B A N K E N
Jørgen Brændstrup
adm. direktør
Eventuelle spørgsmål bedes rettet til Jørgen Brændstrup via Anne Mikkelsen
(koordinator) på telefon 32 66 64 03.
Amagerbanken udsteder obligationer for 13,5 mia. kr. med statsgaranti til bankens egenbeholdning.
| Source: Amagerbanken A/S