-------------------------------------------------------------------------------- | EVA Turn Around Capital A/S | 30. juli 2010 | | Sluseholmen 2 | | | 2450 København SV | | | Til alle aktionærer: | | -------------------------------------------------------------------------------- Indkaldelse til ordinær generalforsamling i EVA Turn Around Capital A/S, CVR-nr. 20 04 25 83 Bestyrelsen indkalder hermed til ordinær generalforsamling i EVA Turn Around Capital A/S (”Selskabet”) til afholdelse onsdag, den 18. august 2010 kl. 10.00 på adressen Sluseholmen 2-4, 2450 København SV. Aktiekapitalens størrelse og stemmeret Aktiekapitalen udgør kr. 540.000,00 fordelt på 9.933.334 stk. aktier og 671 investorer. På generalforsamlingen giver hver aktie én stemme. En aktionær kan på generalforsamlingen kun udøve stemmeret for de aktier, som aktionæren på registreringsdatoen, det vil sige 1 uge før generalforsamlingens afholdelse (tirsdag den 10. august 2010), enten er blevet noteret for i ejerbogen, eller for hvilke aktionæren på dette tidspunkt har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse til Selskabet. Adgangskort, stemmesedler, fuldmagt m.v. Enhver aktionær eller befuldmægtiget for en aktionær har adgang til generalforsamlingen, når aktionæren er noteret på navn i ejerbogen eller har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse, og for så vidt angår stemmeretten dokumenterer denne og rekvirerer et adgangskort, der angiver det antal stemmer, som vedkommende aktionær har. Aktionærer skal senest fredag den 13. august 2010 anmelde deres deltagelse i generalforsamlingen til Selskabet og bestille et adgangskort til sig selv eller en fuldmægtig og en eventuelt medfølgende rådgiver. Adgangskort udstedes til de i Selskabets ejerbog noterede aktionærer eller mod forevisning af en ikke mere end 7 dage gammel depotudskrift fra VP Securities A/S eller fra et kontoførende pengeinstitut samt en skriftlig erklæring fra aktionæren om, at aktierne ikke er eller vil blive overdraget til andre, inden generalforsamlingen er afholdt. Sammen med adgangskort udstedes stemmesedlerne. Adgangskort og stemmesedler kan rekvireres til og med fredag den 13. august 2010 på følgende måder: Fremsendelse pr. brev af en udfyldt og underskrevet bestillingsblanket til EVA Turn Around Capital A/S, Sluseholmen 2, 2450 København SV eller Fremsendelse pr. e-mail (bg@evainvest.com) af en udfyldt og underskrevet bestillingsblanket i skannet form (pdf eller lignende). Hvis en aktionær ikke kan møde på generalforsamlingen, kan vedkommende give skriftlig fuldmagt eksempelvis til en anden aktionær, til bestyrelsen eller bestyrelsesformanden, til at repræsentere sig. Fuldmagten skal være skriftlig og dateret og må ikke være givet for mere end ét år. Aktionæren bedes venligst fremsende en eventuel fuldmagt i kopi til EVA Turn Around Capital A/S pr. e-mail til bg@evainvest.com senest den 13. august 2010. Den underskrevne og daterede originale fuldmagt skal medbringes af fuldmægtigen til generalforsamlingen. Hvis aktionæren er et selskab, skal fuldmagten underskrives i overensstemmelse med tegningsreglen for selskabet. En fuldmagtsformular er vedlagt denne indkaldelse. Aktionærerne kan - i stedet for at afgive deres stemme på selve generalforsamlingen - vælge at afgive brevstemme. Aktionærer, der vælger at stemme pr. brev, skal sende deres brevstemme til Selskabet, enten pr. almindelig post (EVA Turn Around Capital A/S, Sluseholmen 2, 2450 København SV) eller pr. e-mail (bg@evainvest.com), således at brevstemmen er Selskabet i hænde senest 1 dag før generalforsamlingens afholdelse. En brevstemme, som er modtaget af Selskabet, kan ikke tilbagekaldes. En brevstemmeformular kan rekvireres ved henvendelse til Selskabet (bg@evainvest.com). Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der udpeges af bestyrelsen. Dagsorden: Valg af dirigent Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport Valg af bestyrelsesmedlemmer Valg af 1 eller 2 statsautoriserede revisorer Eventuelle forslag fra kapitalejerne eller bestyrelsen Forslag om afnotering af Selskabet fra First North Forslag om notering af Selskabet på Dansk AMP Ændring af vedtægter Ændring af vedtægternes punkt 5 vedrørende bestyrelsens bemyndigelse Ændring af vedtægternes punkt 6.2 vedrørende de regler som skal følges på den handelsplads som Selskabet eventuelt er optaget til handel på. Herunder også punkt 6.3 således, at pligten til at fremlægge dokumenter vedrørende generalforsamlinger på Selskabets kontor ændres til en pligt til at offentliggøre dokumenterne på Selskabets hjemmeside Ændring af vedtægternes punkt 4.2 vedrørende forvalter af ejerbogen Ændring af vedtægternes punkt 12 vedrørende elektronisk kommunikation Elektronisk kommunikation Eventuelt De fuldstændige forslag er gengivet i vedlagte bilag. Udkast til reviderede vedtægter, jfr. dagsordenspunkt 8, er vedlagt som bilag til denne indkaldelse. Denne indkaldelse med ovennævnte bilag er sendt til samtlige aktionærer pr. almindelig post, jf. vedtægternes punkt 6.3. Senest 2 uger før generalforsamlingen vil det samme materiale endvidere være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på Selskabets kontor, Sluseholmen 2, 2450 København SV. Spørgsmål til EVA Turn Around Capital A/S's ledelse Forud for generalforsamlingen kan man som aktionær skriftligt pr. brev eller e-mail (bg@evainvest.com) stille spørgsmål til EVA Turn Around Capital A/S' ledelse om forhold, der skal træffes beslutning om på generalforsamlingen. Et eventuelt brev skal sendes til Selskabets adresse, Sluseholmen 2, 2450 København SV. Hvis ikke aktionærer er repræsenteret på generalforsamlingen, kan Selskabet undlade at besvare henvendelsen. På selve generalforsamlingen kan man som aktionær mundtligt stille spørgsmål til Selskabets ledelse om ovennævnte forhold. Se vedhæftning for detaljer. Med venlig hilsen EVA Turn Around Capital A/S Bryan Göddert Direktør, bg@EVAinvest.com
Indkaldelse til ordinær generalforsamling i EVA Turn Around Capital A/S, CVR-nr. 20 04 25 83
| Source: HIO Property Invest A/S