Forløbet af Skælskør Banks ekstraordinære generalforsamling den. 9. august 2010.


TIL AKTIONÆRERNE I SKÆLSKØR BANK AKTIESELSKAB                                   

Forløbet af Skælskør Banks ekstraordinære generalforsamling den 9. august 2010. 

Den ekstraordinære generalforsamling blev gennemført i henhold til den udsendte 
dagsorden.                                                                      
                                                                                

Dagsordenen er følgende:                                                        

1. Valg af dirigent                                                             
Advokat Henrik Møgelmose blev valgt som dirigent.                               

2. Forslag om fusion mellem Max Bank A/S og Skælskør Bank Aktieselskab          
Bestyrelsen foreslår, at Skælskør Bank Aktieselskab fusionerer med Max Bank A/S 
med Max Bank A/S som det fortsættende selskab og Skælskør Bank Aktieselskab som 
det ophørende selskab. Fusionen skal have virkning fra den 1. januar 2010 fra   
hvilket tidspunkt Skælskør Bank Aktieselskabs rettigheder og forpligtelser      
regnskabs- og skattemæssigt skal anses for overgået til Max Bank A/S og i øvrigt
på de vilkår og betingelser, som er fastsat i bestyrelsernes fusionsplan og     
-redegørelse af 30. juni 2010 bilagt vurderingsmændenes udtalelse om            
fusionsplanen med vurderingsberetning og vurderingsmændenes kreditorerklæring,  
hvortil der henvises.                                                           
Aktierne i Skælskør Bank Aktieselskab ombyttes med nyudstedte aktier i Max Bank 
A/S, således at 11 aktier á nominelt 20 kr. i Skælskør Bank Aktieselskab        
ombyttes med 2 aktier á 20 kr. i Max Bank A/S.                                  

Såfremt en aktionær i Skælskør Bank Aktieselskab ejer et antal aktier, der ikke 
er deleligt med 11, modtager aktionæren i Skælskør Bank Aktieselskab udover     
almindelige aktier tillige aktier i form af delaktier i Max Bank A/S.           
Delaktierne kan i en periode på 14 dage omsættes således, at den enkelte        
aktionær i Skælskør Bank Aktieselskab har mulighed for enten at købe yderligere 
delaktier til et antal aktier, der er deleligt med 11, eller at afhænde sine    
delaktier til et kontant beløb. Kursen på delaktierne vil blive beregnet på     
baggrund af den på handelstidspunktet aktuelle børskurs på NASDAQ OMX Copenhagen
A/S ("alle handler") for aktierne i Max Bank A/S. Såfremt en aktionær i Skælskør
Bank Aktieselskab ikke inden for perioden for omsætning af delaktier omsætter   
disse vil delaktierne blive omsat til et kontantbeløb, der vil blive udbetalt   
til aktionæren i Skælskør Bank Aktieselskab. Kontantbeløbet vil blive baseret på
børskursen på NASDAQ OMX Copenhagen A/S ("alle handler") for aktierne i Max Bank
A/S på tidspunktet for udløbet af perioden for omsætning af delaktier. Delaktier
vil ikke blive handlet på NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Kapitalforhøjelsesbeløbet  
tager højde for, at alle potentielle delaktier vil blive udnyttet til at købe   
aktier. I det omfang nogle af delaktierne ikke udnyttes, tilfalder de           
overskydende aktier Max Bank A/S' beholdning af egne aktier.                    
Som led i fusionen indstilles bestyrelsens formand Peter Melchior og            
bestyrelsens næstformand Henning Skovlund som nye medlemmer af bestyrelsen i Max
Bank A/S.                                                                       

Fusionen er betinget af:                                                        

at 	fusionen vedtages af generalforsamlingen i Max Bank A/S i overensstemmelse  
med fusionsplan og -redegørelse af 30. juni 2010,                               
at 	fusionen godkendes af Finanstilsynet,                                       
at 	fusionen godkendes af Finansiel Stabilitet A/S, og                          
at 	de nyudstedte aktier i den fusionerede bank vil kunne optages til notering  
på NASDAQ OMX Copenhagen A/S.                                                   

Forslag blev vedtaget.                                                          

3. Bemyndigelser til bestyrelsen                                                
Bestyrelsen foreslår følgende bemyndigelser:                                    
a) Bestyrelsen bemyndiges til at afgøre, om betingelserne for fusionens         
gennemførelse er opfyldt. Såfremt bestyrelsen vurderer, at betingelserne er     
opfyldt, bemyndiges bestyrelsen endvidere til med substitutionsret at anmelde   
fusionen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.                                    
b) I forbindelse med anmeldelse af det vedtagne til Erhvervs- og                
Selskabsstyrelsen bemyndiges bestyrelsen til at foretage sådanne ændringer og   
tilføjelser i det vedtagne, herunder bankens vedtægter, som måtte være påkrævet 
for at opnå registrering.                                                       

Forslag blev vedtaget.                                                          

4. Eventuelt                                                                    
Ingen bemærkninger.                                                             



                           Skælskør Bank Aktieselskab                           

                                  Bestyrelsen

Attachments

fondsbrsmeddelelse 17 2010 forlbet af ekstraordinr generalforsamling 09.08.2010.pdf