NASDAQ OMX Nikolaj Plads 6 1007 København First North meddelelse nr. 38, 2010 Hørsholm, den 16. august 2010 AQUALIFE A/S og førende dansk biotech selskab i fælles projekt om af styrke verdensmarkedet for ferske fisk og skaldyr. Gennem de sidste 8 måneder, har AQUALIFE og Novozymes foretaget en række forsøg, med det formål at udnytte Novozymes bioteknologiske løsninger sammen med AQUALIFE's transportsystem for levende skaldyr. I begge tilfælde er der tale om patenterede teknologier. Resultaterne viser, at det er muligt at forlænge transporttiden og øge lasteevnen. AQUALIFE's teknologi er i dag baseret på at styre vandkvaliteten ved at bremse udviklingen af metabolistiske toksiner og kvælstoffer ved brug at statisk rensning, diffusion og styring af temperatur. Denne løsning har vist sig funktionsdygtig ved søtransporter indenfor den tid, som det tager at krydse eksempelvis Atlanterhavet eller Stillehavet, men har hidtil ikke været betragtet som et helt bestandigt miljø. I naturen udskilles der enzymer af den naturligt forekommende bakterie population i vandet, hvor disse naturligt renser vandet for metabolistiske affaldsstoffer samt kvælstoffer. I et lukket miljø, som i en AQUALIFE container, hvor der fragtes skaldyr i højere koncentration, er den naturlige bakterielle population for lav til at skabe et helt bestandigt biologisk miljø. Gennem forsøgene har det vist sig muligt at skabe et helt stabilt miljø i AQUALIFE containerne ved at tilføre høje koncentrationer af bioteknologiske komponenter. Hermed skabes et bestandigt biologisk miljø, hvor diverse patogene tolerancegrænser ikke overskrides. Anvendelsen af en bioteknisk løsning styrker AQUALIFE's teknologi betragteligt: • Vandkvaliteten forbedres hvorved rækkevidden af transportsystemet øges og lasteevnen forbedres, hvilket giver mulighed for at oprette en bæredygtig global standard. • AQUALIFE systemet bliver tilført en bioteknisk løsning og teknologiforspringet vil dermed øges. • Skabelsen af et stabilt miljø vil optimere dyrevelfærden under transporten og dermed kvaliteten af det endelige produkt yderligere. De nævnte bioteknologiske komponenter i AQUALIFE's transportcontainere forventes taget i brug i løbet af 3. kvartal 2010. Der forventes ikke at de biotekniske løsninger vil påvirke de finansielle resultater nævneværdigt før i 2011. AQUALIFE systemet har i sit oprindelige design taget forbehold for introduktionen af en bioteknisk løsning, hvorfor implementeringen kan ske uden nødvendige investeringer og modifikationer. Med venlig hilsen AQUALIFE A/S Lars Nannerup - CEO Yderligere informationer kan fås ved henvendelse til: Lars Nannerup, adm. direktør tlf.: (+45) 2242 4455 E-mail: lars@aqualife.nu Selskabets godkendte rådgiver er Dahl-Sørensen & Partners A/S Allan Reimann, tlf.: (+45) 3364 9205
AQUALIFE A/S og førende dansk biotech selskab i fælles projekt om af styrke verdensmarkedet for ferske fisk og skaldyr. First North meddelelse # 38
| Source: Aqualife A/S