Meddelelse nr. 25 - 2010
17. august 2010
Selskabsmeddelelse
Amagerbanken udbyder den planlagte aktieemission med fortegningsret for
eksisterende aktionærer.
Amagerbanken offentliggør i dag prospekt i forbindelse med et udbud af aktier
med fortegningsret for bankens aktionærer i henhold til generalforsamlingens
beslutning i dag om nedsættelse af aktiekapitalen med nominelt kr. 565.645.830
med henlæggelse til en særlig reserve og samtidig beslutning om forhøjelse af
aktiekapitalen med mindst nominelt kr. 565.645.830 og højst nominelt kr.
898.378.668.
Tegningskursen er kr. 3 pr. aktie a nominelt kr. 3.
De nye aktier udbydes til eksisterende aktionærer i forholdet 1:9. Eksisterende
aktionærer vil hver få tildelt 9 tegningsretter pr. eksisterende aktie a
nominelt kr. 20. Der skal anvendes 1 tegningsret til tegning af 1 ny aktie a
nominelt kr. 3.
Tegningsperioden løber fra den 24. august 2010 til den 7. september 2010, begge
dage inklusive.
Banken forventer et provenu fra det samlede udbud efter afholdelse af
omkostninger på mellem ca. kr. 878 mio. og et beløb, der forudsættes at udgøre
kr. 750 mio., medmindre Finansiel Stabilitet A/S anser vilkåret om forøgelse af
bankens basiskapital i henhold til aftale om individuel statsgaranti for opfyldt
med et mindre beløb, der dog ikke kan være mindre end kr. 565.645.830.
Udbuddet er ikke garanteret.
Med venlig hilsen
A M A G E R B A N K E N
N. E. Nielsen Jørgen Brændstrup
bestyrelsesformand adm. direktør
Amagerbanken udbyder den planlagte aktieemission med fortegningsret for eksisterende aktionærer
| Source: Amagerbanken A/S