Topotarget A/S Symbion Fruebjergvej 3 DK-2100 Copenhagen Denmark Tel: +45 39 17 83 92 Fax: +45 39 17 94 92 CVR-nr: 25695771 www.topotarget.com København, Danmark - 19. august 2010 - Topotarget A/S (NASDAQ OMX: TOPO) har i dag offentliggjort delårsrapporten for perioden 1. januar - 30. juni 2010. • Periodens omsætning udgjorde DKK 62,8 mio. (stigning på 251%) mod DKK 25,0 mio. i samme periode sidste år. • De samlede driftsomkostninger for perioden 1. januar - 30. juni 2010 udgjorde DKK 76,9 mio. (eksklusive engangsposter i perioden på DKK 11,1 mio.) sammenlignet med DKK 79,7 mio. i samme periode i 2009. • Driftsresultatet for perioden 1. januar - 30. juni 2010 udgjorde et overskud på DKK 7,3 mio. sammenlignet med et underskud på DKK 54,7 mio. i samme periode i 2009. • Likvide beholdninger pr. 30. juni 2010 udgjorde DKK 262,1 mio. mod DKK 55,8 mio. pr. 30. juni 2009. • Topotarget fastholder sine resultatforventninger om et overskud før skat for regnskabsåret 2010 i størrelsesordenen DKK 0-20 mio., som blev offentliggjort på generalforsamlingen den 22. april 2010. • Topotarget forventer at have likvide beholdninger på mellem DKK 195 mio. og DKK 215 mio. pr. 31. december 2010, hvilket er DKK 20 mio. mere end offentliggjort på generalforsamlingen den 22. april 2010. Ændringen skyldes to forhold, hvor det første er overførslen af kontraktmæssige forpligtelser og indskud til Spectrum, og det andet er kontantgevinsten ved omregning af USD til DKK. Den samlede rapport er vedhæftet som PDF-fil. Topotarget A/S For yderligere information kontakt venligst: Francois Martelet, CEO: Direkte: +45 39 17 83 43; Mobil: +45 51 32 83 41 Anders Vadsholt, CFO: Direkte: +45 39 17 83 45; Mobil: +45 28 98 90 55 Baggrundsoplysninger Om Topotarget Topotarget (NASDAQ OMX: TOPO) er en skandinavisk-baseret international biotekvirksomhed med hovedkontor i Danmark dedikeret til at forbedre behandlinger mod kræft. I samarbejde med Spectrum Pharmaceuticals, Inc. fokuserer Topotarget i øjeblikket på udviklingen i de pivotale studier af dets førende lægemiddelkandidat, belinostat, som har vist en tydelig antineoplastisk effekt i behandlingen af såvel blodkræftsygdomme som solide kræftsvulster. Belinostat kan anvendes i kombination med fulde doser kemoterapi og er i registreringsfase i PTCL (perifert T-celle lymfekræft) samt i fase II i kræft med ukendt primærtumor (CUP). Topotargets primære kræftbehandlingsmidler er rettet mod HDAC, NAD+, mTOR, Fas ligand og topoisomerase II. Savene®/Totect® er det første produkt på markedet af Topotargets forskningsteknologi. Totect® markedsføres af selskabets egne salgsspecialister i USA. De europæiske rettigheder til Savene® blev frasolgt i marts 2010 som resultat af selskabets fokus på at udvikle og kommercialisere belinostat. For yderligere oplysninger henvises til www.topotarget.com. Topotarget Safe Harbour Statement Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om vores forventninger til udviklingen af vores prækliniske og kliniske pipeline med tidspunkter for igangsættelse og færdiggørelse af kliniske undersøgelser samt med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er baseret på ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici og usikkerhed, som kan medføre, at Topotargets faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, der beskrives i de fremadrettede udsagn. Topotarget advarer sine investorer om, at der ikke kan gives sikkerhed for, at de faktiske resultater eller forretningsforhold ikke vil afvige væsentligt fra hvad, der forudsiges eller gives udtryk for i sådanne fremadrettede udsagn som følge af forskellige faktorer, herunder, men ikke begrænset til, følgende: Risikoen for at et eller flere af Topotargets udviklingsprogrammer ikke skrider frem som planlagt af tekniske, videnskabelige eller kommercielle årsager, som følge af problemer med patientrekruttering eller på baggrund af nye oplysninger fra ikke-kliniske eller kliniske studier eller fra andre kilder; succesfulde konkurrerende produkter og teknologier; teknologisk uvished og produktudviklingsrisici; usikkerhed omkring yderligere finansiering; Topotargets historiske underskud og usikkerheden omkring opnåelse af lønsomhed; Topotargets udviklingsstadie som biofarmaceutisk selskab; offentlig regulering; påstande om patentkrænkelse mod Topotargets produkter, procedurer og teknologier; evnen til at beskytte Topotargets patenter og immaterielle rettigheder, usikkerhed vedrørende kommercialiseringsrettigheder samt risiko for produktansvarskrav. Vi har ingen hensigt om og påtager os ingen forpligtelse til at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre loven kræver det.