Halvårsrapport 1. halvår 2010


European Wind Investment A/S' halvårsrapport for 1. halvår 2010 er godkendt af
selskabets bestyrelse og vedhæftet som fil til denne meddelelse. 

Periodens resultat er på t.kr. 558 før skat, hvilket er tilfredsstillende. Der
har i første halvår 2010 primært været fokus på udarbejdelsen af prospekter
samt gennemførelsen af dels en rettet emission mod TRE-FOR Invest F.M.B.A. på
t.kr. 150.000 og dels en offentlig emission på t. kr. 85.000. Selskabets
aktiekapital er således ved regnskabsperiodens slutning på t.kr. 293.200. 

Endvidere har første halvår 2010 været præget af løbende dialog med
vindmølleudbydere med henblik på at få opbygget vindmølleporteføljen i
overensstemmelse med selskabets strategi. Herunder har finansiering af
vindmøllerne også været et fokusområde, idet der budgetteres med en
lånefinansiering, således at aktiekapitalen vil udgøre ca. 1/3 af balancen. 

Elsalget har i perioden, ud fra vindindekset, været som forventet.

Selskabet forhandler i øjeblikket om køb af vindmøller i Danmark og Tyskland.
De nuværende forhandlinger ventes afsluttet i løbet af andet halvår 2010, og
dermed forventes et øget elsalg i forhold til årets første 6 måneder. Såfremt
investeringsplanen gennemføres i sin helhed forventes et positivt resultat for
helåret 2010, hvilket er en forbedring i forhold til seneste meddelelse. 


Med venlig hilsen
European Wind Investment A/S

Certified Adviser er Advizer.  

Kontakt vedrørende ovenstående kan rettes til: 

Bestyrelsesformand i European Wind Investment A/S: 
Knud Steen Larsen - 79 33 34 35

Direktør i European Wind Investment A/S:	
Thorkild Steen Sørensen - 76 25 01 46  

eller  

Advizer  
Morten Kristensen - 70 22 50 33

Attachments

halvaarsrapport_ewii2010.pdf meddelelse_ewiihalvaarsrapport2010.pdf