Selskabsmeddelelse Meddelelse nr. 24/2010 - Korrektion 13. oktober 2010 Må ikke distribueres i Australien, Canada, Japan eller USA. Denne meddelelse er ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer i SCF Technologies A/S (”Værdipapirer”) i Australien, Canada, Japan eller USA eller i nogen anden jurisdiktion. Værdipapirerne må ikke tilbydes eller sælges i USA uden registrering eller en undtagelse fra registrering i henhold til U.S. Securities Act fra 1933 med senere ændringer. SCF Technologies A/S har ikke og agter ikke at registrere Værdipapirerne eller en del heraf i USA eller i nogen anden jurisdiktion uden for Danmark og har ikke til hensigt, hverken direkte eller indirekte, at foretage noget offentligt udbud af Værdipapirerne i USA eller nogen anden jurisdiktion uden for Danmark. SCF Technologies A/S annullerer forlængelse af tegningsperiode for den igangværende fortegningsemission og offentliggør i morgen om udbuddet gennemføres Korrektion til selskabsmeddelelse nr. 23/2010 vedrørende forlængelse af tegningsperiode SCF meddelte den 12. oktober 2010, at det var besluttet at forlænge tegningsperioden for den igangværende fortegningsemission med en uge, således at den i prospektet fastsatte tegningsperiode i stedet ville udløbe tirsdag den 19. oktober 2010 kl. 17.00 (dansk tid). Den foreslåede forlængelse var begrundet i, at SCF fortsat er i dialog med industrielle og institutionelle investorer om selskabets fremtidige kapitalgrundlag. På grund af udviklingen siden selskabsmeddelelse nr. 23/2010 har bestyrelsen for SCF besluttet at annullere den meddelte forlængelse af tegningsperioden. Tegningsperioden for fortegningsemissionen udløb således i går tirsdag den 12. oktober kl. 17.00 (dansk tid). Der vil som følge heraf blive se bort fra eventuelle tegningsordrer afgivet efter dette tidspunkt. Offentliggørelse af, hvorvidt udbuddet vil blive gennemført, forventes som tidligere meddelt offentliggjort torsdag den 14. oktober 2010. København, den 13. oktober 2010 Ulrik Jensen Adm. direktør Kontakt: Adm. direktør Ulrik Jensen, tlf. 88 30 32 00 eller 30 36 00 90. www.scf-technologies.com Visse udsagn i denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Disse udsagn vedrører ledelsens forventninger, overbevisninger, intentioner og strategier vedrørende fremtiden pr. denne dato. Udsagnene kan identificeres ved brugen af ord som ”forventer”, ”vurderer”, ”skønner”, ”venter”, ”agter”, ”kan”, ”planlægger”, ”forudser”, ”bør”, ”søger” og tilsvarende udtryk. De fremadrettede udsagn afspejler ledelsens nuværende synspunkter og antagelser med hensyn til fremtidige begivenheder og er dermed behæftet med betydelige risici og usikkerheder. De faktiske og fremtidige resultater og udviklingen kan afvige væsentligt fra, hvad der er angivet i disse udsagn. Bortset fra eventuelle oplysninger, som SCF efter dansk ret er forpligtet til at offentliggøre, agter SCF ikke og påtager sig ikke nogen forpligtelse til at opdatere de fremadrettede udsagn i denne meddelelse.
KORREKTION vedrørende meddelelse om annullering af forlængelse af tegningsperiode
| Source: Stylepit A/S