Selskabsmeddelelse Meddelelse nr. 25/2010 14. oktober 2010 Må ikke distribueres i Australien, Canada, Japan eller USA. Denne meddelelse er ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer i SCF Technologies A/S (”Værdipapirer”) i Australien, Canada, Japan eller USA eller i nogen anden jurisdiktion. Værdipapirerne må ikke tilbydes eller sælges i USA uden registrering eller en undtagelse fra registrering i henhold til U.S. Securities Act fra 1933 med senere ændringer. SCF Technologies A/S har ikke og agter ikke at registrere Værdipapirerne eller en del heraf i USA eller i nogen anden jurisdiktion uden for Danmark og har ikke til hensigt, hverken direkte eller indirekte, at foretage noget offentligt udbud af Værdipapirerne i USA eller nogen anden jurisdiktion uden for Danmark. Fortegningsemission i SCF Technologies A/S gennemføres ikke SCFs bestyrelse har på baggrund af den opnåede tegning af nye aktier i den netop afsluttede fortegningsemission besluttet ikke at gennemføre udbuddet. Det i prospektet fastsatte minimumudbud på 8.750.000 nye aktier, der skulle indbringe SCF et nettoprovenu på DKK 15 mio., er ikke blevet tegnet, og udbuddet vil som følge heraf ikke blive gennemført. Modtagne tegningsordrer vil automatisk blive annulleret, og de nye aktier vil ikke blive udstedt. Modtagne tegningsbeløb vil blive refunderet (med fradrag af eventuelle transaktionsomkostninger) til investorerne hurtigst muligt og senest den 21. oktober 2010. SCFs ledelse vil i de kommende uger afsøge alternative muligheder for, om der inden månedens udgang kan skabes et grundlag for hel eller delvis videreførelse af selskabet og dets aktiviteter. SCF vil i en selskabsmeddelelse orientere om resultatet af disse bestræbelser senest 1. november 2010. Hvis der ikke inden månedens udgang kan findes sådanne løsninger, kan selskabet være tvunget til at træde i betalingsstandsning eller indgive konkursbegæring. Ulrik Jensen, adm. direktør udtaler: ”Det er med beklagelse, at vi i dag har måttet konstatere, at den interesse vi har oplevet fra en bred kreds af private aktionærer, desværre ikke har været tilstrækkelig til at sikre det forudsatte minimumprovenu. Ledelsen i SCF vil i de kommende uger arbejde på at finde en alternativ løsning, der vil kunne skabe grundlag for en hel eller delvis videreførelse af aktiviteterne i SCF, herunder i relation til vores medarbejdere og patenter, således at Catliq®-teknologien vil kunne bevares og videreføres.” København, den 14. oktober 2010 Ulrik Jensen Adm. direktør Kontakt: Adm. direktør Ulrik Jensen, tlf. 88 30 32 00 eller 30 36 00 90. www.scf-technologies.com Visse udsagn i denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Disse udsagn vedrører ledelsens forventninger, overbevisninger, intentioner og strategier vedrørende fremtiden pr. denne dato. Udsagnene kan identificeres ved brugen af ord som ”forventer”, ”vurderer”, ”skønner”, ”venter”, ”agter”, ”kan”, ”planlægger”, ”forudser”, ”bør”, ”søger” og tilsvarende udtryk. De fremadrettede udsagn afspejler ledelsens nuværende synspunkter og antagelser med hensyn til fremtidige begivenheder og er dermed behæftet med betydelige risici og usikkerheder. De faktiske og fremtidige resultater og udviklingen kan afvige væsentligt fra, hvad der er angivet i disse udsagn. Bortset fra eventuelle oplysninger, som SCF efter dansk ret er forpligtet til at offentliggøre, agter SCF ikke og påtager sig ikke nogen forpligtelse til at opdatere de fremadrettede udsagn i denne meddelelse.