Salg af to tørlastnybygninger


MEDDELELSE NR 10 - 2010

							1. november 2010


Salg af to tørlastnybygninger

TORM har indgået aftale om salg af de to Kamsarmax tørlastnybygninger TORM
Karen og TORM Kate. Begge skibe er planlagt leveret til TORM i første kvartal
2011. Nybygningerne er solgt for en samlet pris på USD 90 mio. og med et samlet
nettotab på USD 16 mio. 

Nybygningerne forventes leveret til den nye ejer i første kvartal 2011, hvor
effekten af salget vil blive indregnet i resultatopgørelsen. 

"Vi anser timingen af salget for attraktiv grundet det store antal
nybygningsleveringer i de kommende år. Fremadrettet forventer vi, at
tørlastmarkedet fortsat vil være volatilt og byde på mange interessante
muligheder, som vi er parate til at udnytte,” udtaler CEO Jacob Meldgaard. 

Efter salget af skibene vil TORMs ejede flåde bestå af i alt 68
produkttankskibe og to tørlastskibe. Herudover har TORM en ordrebog på syv
produkttankskibe og to tørlastskibe. 


Kontakt:
Jacob Meldgaard, CEO, tlf.: +45 39 17 92 00
Roland M. Andersen, CFO, tlf.: +45 39 17 92 00



Om TORM
TORM er en af verdens ledende transportører af raffinerede olieprodukter og har
desuden betydelige aktiviteter i tørlastmarkedet. Rederiet driver en samlet
flåde ca.140 moderne skibe, i samarbejde med andre anerkendte rederier, som
deler TORMs høje krav om sikkerhed, miljøansvar og kundeservice. 

TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden og
hovedkontor i København. TORM er børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen (symbol:
TORM) og på NASDAQ (symbol: TRMD). For yderligere oplysninger, se venligst
www.www.torm.com. 

Safe Harbor  Fremadrettede udsagn
Emner behandlet i denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn.
Fremadrettede udsagn reflekterer TORMs nuværende syn på fremtidige begivenheder
og finansiel formåen og kan inkludere udtalelser vedrørende planer, mål,
strategier, fremtidige begivenheder eller præstationsevne, og underliggende
forudsætninger og andre udsagn, der er andre end udsagn om historiske fakta. 
De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række
forudsætninger, hvoraf mange er baseret på yderligere forudsætninger, herunder,
men ikke begrænset til, ledelsens behandling af historiske driftsdata, data
indeholdt i TORMs databaser, samt data fra tredjeparter. Selv om TORM mener, at
disse forudsætninger var rimelige, da de blev udformet, kan TORM ikke sikre, at
Selskabet vil opnå disse forventninger, idet forudsætningerne er udsat for
væsentlige usikkerhedsmomenter, der er umulige at forudsige og er uden for
Selskabets kontrol. 

Vigtige faktorer der, efter TORMs mening, kan medføre, at resultaterne afviger
væsentligt fra de, der er omtalt i de fremadrettede udsagn, omfatter
verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterhyre rater og
skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter ton-mil, effekten af OPECs
produktionsniveau og verdens forbrug og oplagring af olie, ændringer i
efterspørgslen, der kan påvirke timecharterers holdning til planlagt og
ikke-planlagt dokning, ændringer i TORMs driftsomkostninger, herunder
bunkerpriser, doknings- og forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af
skibsdriften, herunder krav til dobbeltskrogede tankskibe eller handlinger
foretaget af regulerende myndigheder, muligt ansvar fra fremtidige søgsmål,
generelle politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle
trafik- og driftsforstyrrelser i shippingruter grundet politiske begivenheder
eller terrorhandlinger. Risici og andre usikkerheder er yderligere beskrevet i
rapporter og meddelelser, offentliggjort af TORM og indsendt til The US
Securities and Exchange Commission (SEC). 

De fremadrettede udtalelser er baseret på ledelsens aktuelle vurdering, og TORM
er alene forpligtet til at opdatere og ændre de anførte forventninger i det
omfang, det er krævet ved lov.

Attachments

nr. 10 2010 salg af to toerlast nybygninger 01.11.2010.pdf