På dagens afholdte generalforsamling, blev alle de fremsatte forslag vedtaget med det i henhold til vedtægterne fornødne flertal: 1. Forslag om fusion med Morsø Sparekasse A/S med Morsø Sparekasse A/S som det fortsættende selskab under det nye navn Fjordbank Mors A/S. Aktionærerne vil således som led i fusionen få ombyttet deres aktier i Morsø Bank med nyudstedte aktier i Fjordbank Mors A/S, således at 5 aktier i Morsø Bank af nominelt kr. 100 pr. stk. ombyttes med 16 aktier i Fjordbank Mors af nominelt kr. 20 pr. stk. 2. Bemyndigelse til bestyrelse til at foretage de fornødne anmeldelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, herunder til at give bemyndigelsen videre til en revisor eller advokat. Der blev på generalforsamlingen i øvrigt ikke givet oplysninger af betydning for kursfastsættelsen, som ikke tidligere har været oplyst. Fusionen mellem Morsø Bank og Morsø Sparekasse til Fjordbank Mors er nu alene betinget af •at fusionen senere i dag tillige vedtages på en ekstraordinær generalforsamling i Morsø Sparekasse •at fusionen godkendes af de offentlige myndigheder, herunder Finanstilsynet. For yderligere information, kontakt venligst Bankdirektør Torben Sørensen, direkte telefon 96 15 25 10 Med venlig hilsen Morsø Bank Torben Sørensen Bankdirektør
Morsø Banks ekstraordinære generalforsamling afholdt dags dato
| Source: Morsø Bank A/S