Mødet blev afholdt den 1. november 2010 kl. 09.00 på Adina Apartment Hotels Copenhagen Amerika Plads 7, 2100 København Agenda til mødet 1. Valg af dirigent o Henrik Hvidt-Karlsson valgtes til Dirigent for mødet. Dirigenten konstaterede at mødet var lovlig indvarslet og at der var 85,16 % af obligationsgælden repræsenteret til mødet. Da mere end 2/3 af obligationsgælden var repræsenteret, var forsamlingen beslutningsdygtig under samtlige af agendaens punkter. 2. Baggrund for indkaldelse til obligationsejermøde • Udsteder har anmodet Special Servicer om at indkalde. 3. Redegørelse fra Udsteder o Anders Wethje, Administrerende direktør i Udsteder, redegjorde for selskabets nuværende situation. 4. Forslag fra Udsteder om ændring af obligationsvilkårene • Obligationernes hovedstol nedskrives fra DKK 110 mio. til DKK 11 mio. • Obligationernes løbetid forlænges til 30. juni 2020 • Renter for perioden 30. juni 2010 og til udløb frafaldes • Obligationsejernes sikkerheder frafaldes, Udsteders forpligtigelser om udlodning, begrænsede adgang til gældsoptagelse og anvendelse af likviditet ophæves • Forudsætningerne for ændringerne er, at hver obligationsejer får mulighed for at konvertere obligationen til præferenceaktier i Udsteder og få tildelt yderligere aktier i Udsteder i tillæg til præferenceaktierne, således at obligationsejerne samlet vil besidde ca. 37,5 % af kapitalen i Udsteder og ca. 37,5 % af stemmerne efter endt rekonstruktion. Procentangivelsen er baseret på, at samtlige obligationsejere vælger at konvertere. o Dirigenten oplyste, at punkterne 4-7 ville blive stemt om samlet i én afstemning. o Catella Corporate Finance ved Morten Gustafson præsenterede forslaget. Forslaget i sin helhed blev enstemmigt vedtaget. Hvis forslaget vedtages, bortfalder punkterne 8 -10. 5. Forslag fra Udsteder om, at udestående renter tilskrevet pr. 30. juni 2009 frafaldes Forslaget blev enstemmigt vedtaget. 6. Forslag fra Udsteder om, at udestående renter tilskrevet pr. 30. juni 2010 frafaldes Forslaget blev enstemmigt vedtaget. 7. Forslag fra Udsteder om at give bestyrelsen i Udsteder adgang til at afnotere Obligationerne Forslaget blev enstemmigt vedtaget. 8. Stillingtagen til opsigelse af obligationerne o Som følge af vedtagelse af punkt 4, bortfaldt agendaens punkt 8 9. Stillingtagen til eventuel realisation af pantet o Som følge af vedtagelse af punkt 4, bortfaldt agendaens punkt 9 10. Stillingtagen til dækning af omkostninger, som eventuelt overstiger indestående på Provenuekontoen o Som følge af vedtagelse af punkt 4, bortfaldt agendaens punkt 10 11. Eventuelt o Der blev oplyst, at obligationsejer Claus Klostermann ønsker at kandidere som B-aktionærernes repræsentant til bestyrelsesposten i Allokton Properties AB efter og under forudsætning af endt rekonstruktion. Herefter gav Claus Klostermann en kort præsentation af sig selv. Dirigenten hævede mødet og underskrev straks referatet ………………………………………… Henrik Hvidt-Karlsson
Referat fra Obligationsejermøde - Allokton Properties AB (Fondskode DK0030005913)
| Source: PROVINSFASTIGHETER I AB