Som anført i Fondsbørsmeddelelse nr. 72 af 13. oktober 2010 har Selskabet tidligere modtaget et stand-still brev, hvori seniorbanken meddeler, at de frem til 4. november 2010 ikke vil agere i forhold til loan-to-value bruddet. Selskabet har nu fra agenten på seniorlånet modtaget en forlængelse af stand-still perioden frem til 13. januar 2011. I denne periode kan seniorlånet ikke opsiges på grund af manglende opfyldelse af loan-to-value. Agenten har oplyst, at samtlige långivere i syndikatet har accepteret en forlængelse af stand-still perioden frem til 13. januar 2011. Selskabet er fortsat i positiv dialog med seniorbanken om en løsning på loan-to-value bruddet. Det er bestyrelsens forventning, at der kan findes en model, der kan fremlægges til godkendelse på et senere Obligationsejermøde. En nærmere redegørelse for Selskabets situation vil blive fremlagt på næste obligationsejermøde, som forventes afholdt d. 17. november 2010. Bestyrelsen Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesformand Ole Vagner på telefon +45 40254113 eller via mail ole@vagner.dk. Yderligere information om Kefren Properties IX AB kan findes på selskabets hjemmeside, www.kefren.se.
Kefren Properties IX AB, 556691-4031 (”Selskabet”) - Forlængelse af stand-still periode
| Source: Kefren Properties IX AB