Selskabsmeddelelse nr. 23 - 2010 16. november 2010 Rapport for 3. kvartal 2010 for Netop Solutions A/S - Netop Solutions opjusterer forventningerne til 2010. Netop Solutions opjusterer forventningerne til 2010 for EBITDA til DKK 7-8 mio. mod tidligere udmeldt DKK 0-5 mio. Ledelsens fokus på at få bragt Netop Solutions tilbage på vækstsporet, samtidig med at omkostningsniveauet er blevet tilpasset, har for de første 9 måneder af 2010 medført en markant fremgang i resultatet, hvor EBITDA blev DKK 5,7 mio. mod minus DKK 35,1 mio. i samme periode 2009. Omsætningen i 3. kvartal 2010 steg med 12 % i forhold til 3. kvartal 2009, og ledelsen forventer yderligere omsætningsvækst i 4. kvartal. Der forventes nu en omsætning på ca. DKK 90 mio. for hele året 2010, mod tidligere udmeldt DKK 80 - 90 mio. •Omsætningen i 3. kvartal 2010 udgjorde DKK 23,2 mio. mod DKK 20,7 mio. i 3. kvartal 2009 og omsætningen i de første 9 måneder 2010 blev på DKK 66,2 mio. mod DKK 68,3 i samme periode 2009, hvor faldet i omsætningen for årets første 9 måneder primært kan tilskrives at Netop Solutions ikke forhandler Communicator produktet. •Omsætningen inden for Administration steg med 24% i forhold til samme periode sidste år og udgjorde DKK 11,5 mio. i 3. kvartal 2010 mod DKK 9,3 mio. i 3. kvartal 2009. Væksten i omsætningen kan primært tilskrives Netop Solutions fokus salg til større virksomheder, hvor Netop Solutions produkter er teknologisk førende, og adresserer en lang række af de behov, der efterspørges af store organisationer. •Omsætningen inden for Education blev i 3. kvartal 2010 DKK 10,7 mio. mod DKK 9,4 mio. i samme periode sidste år. Stigningen kan primært tilskrives forbedrede markedsforhold for løsninger rettet mod undervisningsmarkedet, samt at Netop Solutions gennem sit salgsfokus og salgsstrategi på dette marked, formår at tage ordrer fra sine nærmeste konkurrenter. Netop Solutions vurderer at markedsforholdende er forbedrede, men at der stadig er udfordringer, særligt i USA. •Omsætningen i EMEA/APAC-regionen udgjorde i 3.kvartal 2010 DKK 11,1 mio. mod DKK 10,6 mio. i 3. kvartal 2009, og omsætningen i USA udgjorde DKK 12,1 mio. mod DKK 10,1 mio. i 3. kvartal 2009. •Resultatet af primær drift før afskrivninger og amortiseringer (EBITDA) for 3. kvartal 2010 blev på DKK 2,6 mio. mod minus DKK 8,2 mio. i samme periode sidste år. Resultatet af primær drift før afskrivninger og amortiseringer (EBITDA) for de første 9 måneder i 2010 blev DKK 5,7 mio. mod minus DKK 35,1 mio. i samme periode sidste år. I resultatet for de første 9 måneder i 2010 indgår fortjenesten for salget af Mobile Embedded med DKK 5,0 mio. kr. •Resultatet af primær drift (EBIT) blev på minus DKK 0,4 mio. i. 3. kvartal 2010 mod minus DKK 11,2 mio. i samme periode sidste år. Resultat af primær drift (EBIT) for de første 9 måneder i 2010, blev minus 3,2 mio. mod minus DKK 44,6 mio. i samme periode i 2009. •Nettoresultatet udgjorde minus DKK 3,6 mio. i 3. kvartal 2010 mod minus DKK 11,4 mio. i 3. kvartal 2009. Nettoresultatet for de første 9 måneder i 2010 blev minus DKK 4,5 mio. mod minus DKK 41,3 mio. i samme periode i 2009. •Ledelsens forventninger til EBITDA opjusteres og der forventes nu et EBITDA på DKK 7-8 mio., mod et tidligere udmeldt EBITDA på DKK 0-5 mio. Omsætningen for helåret 2010 forventes at ligge på ca. DKK 90 mio., hvilket er i den øvre del af det tidligere udmeldte interval på DKK 80-90 mio. Kontakt Administrerende direktør Kurt Bager Telefon: 45 90 25 25 E-mail:kgb@netop.com Netop Solutions A/S Netop udvikler og sælger software-løsninger, der giver mulighed for hurtig, sikker og stabil overførsel af video, skærmbilleder, lyd og data over internettet. Selskabet har tre forretningsområder: Administration, Education og Communication. Netops unikke og omkostningsbesparende Administration-løsninger gør arbejdslivet lettere for it-professionelle med sikre remote control løsninger. Med de markedsledende Education-løsninger til classroom management og corporate e-learning, hjælper Netop elever og lærere til at opnå optimale resultater gennem virtuel undervisning. Netops Communication-løsninger lader kunder, partnere og kolleger mødes nemt og sikkert i det virtuelle rum via chat, video og tale over internettet. Netop beskæftiger 142 ansatte og har datterselskaber i USA, England, Rumænien og Schweiz. Selskabet sælger sine løsninger til offentlige og private kunder i mere end 80 lande. Netop Solutions A/S er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen. I 2009 omsatte Netop for DKK 85,3, mio. Læs mere på: www.netop.com Netop Solutions A/S Bregnerødvej 127 DK-3460 Birkerød CVR 16 22 15 03 T +45 4590 2525 F +45 4590 2526 www.netop.com