Delårsrapport 3. kvartal 2010 for perioden 1. januar 2010 - 30. september 2010


Resumé af 1. januar 2010 - 30. september 2010

•	Brøndby IF har i årets første ni måneder opnået en omsætning på 138,6 mio.
         kr., svarende til et fald på 5,6% i forhold til den tilsvarende
         periode i 2009 (146,9 mio. kr. i perioden 1. januar til 30. september
         2009). 
•	Indtægterne fra sponsorer er faldet med 1,8% i de første ni måneder af 2010 
         til 67,4 mio. kr. (68,7 mio. kr. i perioden 1. januar til 
         30. september 2009), 
•	Resultat af transferaktiviteter har i perioden været negativt med -8,2 mio. 
         kr. (-27,5 mio. kr. i perioden 1. januar til 30. september 2009).
•	Resultat før skat blev på -13,0 mio. kr. (-25,0 mio. kr. i perioden 1. januar 
         til 30. september 2009), hvoraf 3. kvartal 2010 udgør -2,2 mio. kr. 
         (3. kvartal 2009: -8,2 mio. kr.).
•	De lang- og kortsigtede rentebærende forpligtigelser er faldet til 139,8 mio. 
         kr. pr. 30. september 2010 (31. december 2009: 172,7 mio. kr.).
•	I europæisk fodbold vandt Brøndby IF først over FC Vaduz og Budocnost, men 
         lykkedes desværre ikke med at kvalificere sig til Europa League 
         gruppespillet, da holdet blev slået af Sporting Lissabon i play-off
         runden. 
•	Brøndby IF har i 3. kvartal 2010 solgt Jon Jönsson til IF Elfsborg i Sverige 
         og Samuel Holmen til Istanbul B.B. Spor i Tyrkiet.
•	Brøndby IF forventer et underskud før skat for 2010 i niveauet 20 mio. kr.


Resumé af begivenheder efter periodens afslutning

•	Brøndby IF har besluttet at sælge den del af Gildhøj Centret som Brøndby IF 
         fortsat ejer, ligesom Brøndby IF sammen med de øvrige aktionærer i
         Amadeus Speciallægecenter A/S har besluttet at stoppe aktiviteten i
         Amadeus Speciallægecenter A/S pr. 31. december 2010.
•	Bestyrelsesmedlemmerne Kurt Larsen, Niels Roth og Ole Staxen meddelte d. 4 
         november 2010 at de ønskede at udtræde af bestyrelsen i Brøndbyernes
         IF Fodbold A/S. 
•	Administrerende direktør Ole Palmå meddelte samme dag, at han ønskede at 
         fratræde sin stilling som administrerende direktør i Brøndbyernes IF
         Fodbold A/S og Brøndby Food&Mind A/S pr. 30. juni 2011.
•	Selskabet har på baggrund af de tre bestyrelsesmedlemmers udtræden af 
         bestyrelsen valgt at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling
         til afholdelse torsdag d. 2. december 2010.

Attachments

fbm nr 18 2010 delarsrapport 3 kvartal.pdf
GlobeNewswire

Recommended Reading