First North Meddelelse nr. 53 - 8. december 2010 Bestyrelsen i Wirtek har modtaget og behandlet ureviderede regnskabstal for perioden januar til oktober 2010. Tallene viser efter nærmere granskning af usikkerheder i tallene, at selskabet for ovennævnte periode har realiseret et negativt resultat efter skat på 788 tusinde kr. Egenkapitalen udgør herefter 854 tusinde kr. Da aktiekapitalen i Wirtek er 1.865 tusinde kr. må bestyrelsen konstatere, at selskabet har tabt mere end halvdelen af aktiekapitalen og vil derfor agere i henhold til kapitaltabsreglerne. Forventningerne til resultatet for hele 2010 er uændrede i forhold til de forventninger, der er offentliggjort d. 27. august 2010 i forbindelse med selskabets halvårsrapportering (First North meddelelse nr. 52). Som også nævnt i halvårsrapporten undersøger selskabets ledelse muligheder for sammen- lægning med en anden aktør i Wirtek's marked for at styrke selskabet. Resultatet af de hidtidige sonderinger har medført, at Wirtek har indledt seriøse drøftelser med et andet ikke navngivet selskab med henblik på at indgå en konkret aftale om sammenlægning af de to selskaber. Bestyrelsen understreger, at der ikke er indgået bindende aftaler, og der er således fortsat en væsentlig risiko for at drøftelserne ikke munder ud i en konkret aftale. Indgåelse af endelige aftaler forventes at få positiv indflydelse på blandt andet forretningsomfang, likviditet og økonomisk resultat og herudover væsentlig indflydelse på kapitalstrukturen i Wirtek. Væsentlige begivenheder i relation til det ovenstående vil blive meddelt i en First North meddelelse, så snart sådanne foreligger. Om Wirtek Wirtek er et konsulenthus med indgående kendskab til softwareudvikling og produkttest indenfor tre specialiserede områder - Indlejrede produkter, trådløse produkter og healthcare. En fleksibel samarbejdsmodel, der muliggør insourcing og forskellige former for outsourcing, sikrer Wirtek kernekunderelationer baseret på høj grad af tillid i samarbejdet og stor kundetilfredshed. Wirteks rumænske datterselskab er ISO 9001:2008 certificeret og understøtter skrappe krav til sikkerhed. Wirtek a/s Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø www.wirtek.com Yderligere information: Kent Mousten Sørensen, Bestyrelsesformand, Wirtek a/s, Tlf.: +45 21 25 90 01 Michael Aaen, Administrerende direktør, Wirtek a/s, Tlf.: +45 25 29 75 75 Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø, www.wirtek.com Per Vestergaard, Certified Advisor, CDI Danmark, Tlf.: +45 21 76 43 17