Nordicom har modtaget følgende storaktionærmeddelelse:
Den 14. december 2010 ophævede SB Holding 2009 ApS den mellem HFI af 27.9.2010 ApS, CVR-nr. 33051344, c/o InvestorPartner A/S, Bredevej 2 C 1, 2830 Virum ("Aktionæren"), SB Holding 2009 ApS og Stodir hf. indgåede aftale om samordnet brug af stemmeret i Selskabet med tilbagevirkende kraft på grund af Aktionærens væsentlige misligholdelse heraf. I forlængelse heraf meddeler Aktionæren følgende:
- Den 14. december 2010 er Aktionæren ophørt som ejer af 1.500.000 aktier med en pålydende værdi af DKK 10 (samlet nominelt DKK 15.000.000) i Selskabet, svarende til 12,47 % af den samlede aktiekapital og 12,47 % af det samlede antal stemmerettigheder.
- Den 14. december 2010 har HFI-Invest A/S, CVR-nr. 17827006, c/o InvestorPartner A/S, Bredevej 2 C 1, DK-2830 Virum tilbagekaldt sin fuldmagt til Aktionæren til at stemme på i alt 1.032.193 aktier med en pålydende værdi af DKK 10 (samlet nominelt DKK 10.321.930) i Selskabet.
- Den 14. december 2010 er den mellem Aktionæren, SB Holding 2009 ApS og Stodir hf. indgåede aftale om samordnet brug af stemmeret i Selskabet ophørt.
- Aktionæren besidder nu ikke aktier i Selskabet, hverken direkte eller indirekte.
Med venlig hilsen
Nordicom A/S
Adm. dir. Niels Troen
Telefon: 51 51 23 42
www.nordicom.dk