Faaborg. Danmark, 2011-04-15 09:59 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Den 2. marts 2011 offentliggjorde Sparekassen Faaborg A/S og Svendborg Sparekasse A/S planer om en sammenlægning til Bank Fyn A/S.
Efter dette tidspunkt har der været fortsatte drøftelser, som imidlertid er endt med, at de to sparekasser ikke har kunnet blive enige om de endelige vilkår for fusionen, herunder den fremtidige forretningsmodel.
Dette betyder, at de to sparekasser fortsætter hver for sig som selvstændige pengeinstitutter. Det mangeårige og gode samarbejde omkring Leasing Fyn A/S, Regional Invest Fyn A/S og Sparekassekollegiet A/S vil fortsætte uændret.
Evt. spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til direktørerne for de to sparekasser:
Claus Sejling, Sparekassen Faaborg: 63.61.18.14
Svend Erik Kracht, Svendborg Sparekasse: 62.17.65.01.
Direktør Claus Sejling, tlf.nr. 6361 1814