Affitech A/S og Cancer Research Technology Ltd. indgår eksklusiv aftale om udvikling af antistoffer

Meddelelse nr. 6, 2011


København og Oslo, 2011-04-27 16:01 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- 27. april 2011

 

Affitech A/S, (NASDAQ OMX: AFFI), der udvikler antistoflægemidler, har indgået en licensaftale med Cancer Research Technology (CRT), den kommercielle del af Cancer Research UK. Aftalen giver Affitech eksklusive rettigheder til et CRT patent og relevant know how for at udvikle og bruge terapeutiske antistoffer, som genkender og blokerer funktionen af CCR4, et protein der findes på visse kræftsvulster herunder livmoderhalskræft i tidlige og sene stadier og kræft i spiserøret.

 

Affitech vil fortsat udvikle sit eksisterende anti-CCR4 antistof­program AT008, som er i præklinisk udvikling, og vil fremover kunne anvende enhver lægemiddelkandidat, der bliver identificeret i programmet til det diagnostiske og terapeutiske brug, de er licenseret til.

 

Professor Frances Balkwill, der er forsker betalt af Cancer Research UK og baseret på Queen Mary Universitetet (QMUL) i London, var den første, der opdagede, at CCR4 er til stede på kræftceller i forskellige kræftknuder, og at CCR4 er et lovende mål for nye lægemidler med henblik på at behandle en række kræftformer. Cancer Research Technology har et patent baseret på denne forskning, og Cancer Research UK har finansieret yderligere forskning for at bevise, at CCR4 er et værdifuldt mål for behandling.

 

Samtidig med denne licensaftale har Affitech, Cancer Research Technology og QMUL indgået en samarbejdsaftale om at udføre præklinisk validering af Affitech’s AT008 program med det formal at afprøve AT008 programmets lægemiddelpotentiale til behandling af kræft ved brug af teknikker udviklet i Professor Balkwill's laboratorium. Dette program vil blive fuldt finansieret af Affitech.

 

CCR4 er en af 18 kendte kemokinreceptorer – proteiner, der binder molekyler kaldet kemokiner for at udløse forskellige reaktioner i cellerne. Kemokinreceptorer er generelt til stede på overfladen af immunceller. Men få – som man nu ved inkluderer CCR4 – findes også på overfladen af kræftceller, mens de ikke er til stede på raske celler. Kemokinrecep­torernes rolle i udviklingen af kræftknuder formodes at omfatte, at et immunsvar undgås, og at kræftcellernes mulighed for at bevæge sig væk fra modersvulsten øges, så kræftcellerne spreder sig til andre dele af kroppen. 

 

Udvikling af antistoffer, som skal intervenere med celler, der udtrykker CCR4, som fx i AT008 programmet, kunne resultere i en ny meget målrettet behandling til at blokere for udvikling og spredning af en lang række solide tumortyper.

 

Dr. Phil L’Huillier, Cancer Research Technology's direktør for forretningsudvikling siger: “Denne vigtige licensaftale kombinerer Cancer Research UK’s forskningsekspertise, der er i verdensklasse inden for den spændende kemokinforskning med udviklingen af Affitechs eksisterende AT008 antistofprogram. Dette åbner for nye veje inden for forskning i og udvikling af potentielle behandlinger, som kunne øge overlevelsen for patienter med en række kræftsygdomme.”

 

Dr. Alexander Duncan, Affitechs chief scientific officer, siger: 

 “Vi er glade for at have tiltrukket interesse og deltagelse fra en enestående forsker som er på forkanten af kræftforskning. Professor Balkwill er førende inden for forståelsen af kræftbiologi og vil være et stort aktiv for vores antikræftprogram. Hun er verdensleder inden for forståelsen af immunologiens rolle ved kræft, specielt det kemokine system. Vi er startet på et ambitiøst program for at forstå potentielle virkningsmekanismer i anti-CCR4 antistofprogrammet, AT008, og dets anvendelse i solide tumorer. Denne aftale og forskningssamarbejde vil øge mulighederne for at udvikle vores førende GPCR rettede AT008/CCR4 program væsentligt.”

 

I henhold til licensaftalen modtager Cancer Research Technology en betaling ved underskrift af aftalen, milepælsbetalinger ved præklinisk og klinisk udvikling samt royaltybetalinger ved salg af CCR4 antistoffer udviklet af Affitech.

 

Cancer Research Technology beholder rettighederne til at bruge antistoffer mod CCL17 og CCL22 til at behandle solide tumorer. CCL17 og CCL22 er de kemokine molekyler, som binder til CCR4 receptoren for at udløse en reaktion i cellen.

 

 

Kontakt

Affitech: Randi Krogsgaard, Director IR & Corporate Communications

Tlf. +45 2320 1001, e-mail: ir@affitech.com

 

Cancer Research Technology: Rachel Gonzaga, +44 020 3469 8300 eller efter arbejdstid den vagthavende presse officer på +44 07050 264 059.

 

 

Om Affitech A/S                                                                
Affitech A/S er en børsnoteret (NASDAQ OMX Copenhagen) biotekvirksomhed med hovedsæde i København, Danmark og forsknings- og udviklingsfaciliteter i Oslo, Norge. Affitech A/S udvikler 100% humane antistoflægemidler baseret på række patenterede antistofteknologier. Affitech A/S’ lægemiddel­kandidater retter sig bl.a. mod kræft, betændelses­tilstande og andre sygdomsområder. 

CBAS™ (Cell Based Antibody Selection) er Affitechs hovedteknologi til isolation af førende antistoffer mod molekyler på celleoverfladen. Affitech udvikler sine to førende antistoflægemiddelkandidater AT001/r84 og AT008/CCR4 i samarbejde med sin russiske partner NauchTekhStroy Plus. Yderligere information fås på www.affitech.com.

 

Om Cancer Research Technology (CRT)

Cancer Research Technology (CRT) er en specialist kommercialiserings- og udviklingsvirksomhed, der har som mål at udvikle nye opdagelser i kræftforskningen til glæde for kræftpatienter. CRT arbejder tæt sammen med førende internationale kræftforskere og deres institutioner for at beskytte patentrettigheder, der udspringer af deres forskning og til at etablere kontakt til kommercielle partnere. CRT faciliterer opdagelser, udvikling og marketing af nye kræftbehandlinger, vaccine, diagnostika og tilknyttede teknologier. CRT er et fuldt ejet datterselskab af Cancer Research UK, den største uafhængige sponsor af kræftforskning i verden. Yderligere information kan ses på CRT's hjemmeside www.cancertechnology.com

 

Om Cancer Research UK

Cancer Research UK er verdens førende velgørenhedsorganisation inden for kræft, som er dedikeret til at redde liv gennem forskning

  • Velgørenhedsorganisationens grundlæggende arbejde inden for forebyggelse, diagnose og behandling af kræft har bidraget til at redde millioner af liv. Arbejdet er fuldt finansieret af offentligheden.
  • Cancer Research UK har været hjertet i den fremgang, som allerede har medvirket til, at overlevelsesraterne er fordoblet i de sidste fyrre år.
  • Cancer Research UK støtter forskning inden for alle områder af kræft gennem mere end 4,000 forskeres, lægers og sygeplejerskers arbejde.
  • Sammen med partnere og andre støtter er det Cancer Research UK's vision at bekæmpe kræft.

 

For yderligere information om Cancer Research UK’s arbejde eller for at finde ud af hvordan men kan støtte velgørenhedsorganisationen, ring venligst +44 020 7121 6699 eller besøg www.cancerresearchuk.org

 

Queen Mary, University, London

Queen Mary, University, London er en af Storbritanniens førende forskningsfokuserede højere uddannelsesinstitutioner med omkring 16.000 studenter og postgraduate studenter.

 

Ansvarsfraskrivelse

Ovenstående udsagn indeholder information om planer, forventninger og fremtidig udvikling af selskabet, som hver især indeholder forskellige usikkerhedsmomenter. Selskabets faktiske resultater kan vise sig at være væsentligt forskellige fra de informationer, der er givet i denne pressemeddelelse.

 

 

 

         Kontakt
         
         Affitech: Randi Krogsgaard, Director IR & Corporate Communications
         
         Tlf. +45 2320 1001, e-mail: ir@affitech.com
         
         
         
         Cancer Research Technology: Rachel Gonzaga, +44 020 3469 8300 eller efter arbejdstid den vagthavende presse officer på +44 07050 264 059.

GlobeNewswire