Referat fra Affitech's ordinære generalforsamling i Affitech A/S

Meddelelse nr. 8, 2011


København d. 28. april 2011, 2011-04-28 14:54 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Affitech A/S, (NASDAQ OMX: AFFI), der udvikler antistoflægemidler, afholdt ordinær generalforsamling torsdag d. 28. april 2011 kl. 10.00 i København.

Følgende beslutninger blev truffet på generalforsamlingen:

  • Bestyrelsen præsenterede årsrapporten, denne blev godkendt og meddelelse af décharge til bestyrelse og direktion blev vedtaget
  • Bestyrelsens forslag om at fremføre underskuddet for 2010 til næste år blev vedtaget
  • Forslag fra bestyrelsen om bemyndigelse til bestyrelsen til erhvervelse af egne kapitalandele blev vedtaget
  • Forslag fra bestyrelsen om ændring af selskabets gældende overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion i Affitech A/S samt vederlagspolitik blev vedtaget
  • Aleksandr Shuster, Andrei Petrov og Keith Graham McCullagh blev genvalgt til bestyrelsen. Viktor Kharitonin, Pål Rødseth og Arne Handeland trådte ud af bestyrelsen, og Steven Morell, Igor Fisch og Yegor S. Vassetzky blev valgt som nye medlemmer af bestyrelsen
  • Ernst & Young blev valgt som selskabets statsautoriserede revisor
  • Generalforsamlingens dirigent blev autoriseret til at indsende de beslutninger, der kræver registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

 

Efter generalforsamlingen konstituerede den nyvalgte bestyrelse sig med Alexandr Shuster som formand og Keith Graham McCullagh som næstformand.

 

Om Affitech A/S                                                               

Affitech A/S er en børsnoteret (NASDAQ OMX Copenhagen) biotekvirksomhed med hovedsæde i København, Danmark og forsknings- og udviklingsfaciliteter i Oslo, Norge. Affitech A/S udvikler 100% humane antistoflægemidler baseret på række patenterede antistofteknologier. Affitech A/S’ lægemiddel­kandidater retter sig bl.a. mod kræft, betændelses­tilstande og andre sygdomsområder. CBAS™ (Cell Based Antibody Selection) er Affitech’s hovedteknologi til isolation af førende antistoffer mod molekyler på celleoverfladen. Affitech udvikler sine to førende antistoflægemiddelkandidater AT001/r84 og AT008/CCR4 i samarbejde med sin russiske partner NauchTekhStroy Plus. Yderligere information fås på www.affitech.com

.

Ansvarsfraskrivelse

Ovenstående udsagn indeholder information om planer, forventninger og fremtidig udvikling af selskabet, som hver især indeholder forskellige usikkerhedsmomenter. Selskabets faktiske resultater kan vise sig at være væsentligt forskellige fra de informationer, der er givet i denne pressemeddelelse.

         Kontakt:
         
         Randi Krogsgaard, Director IR & Corporate Communications
         
         Tlf. +45 2320 1001, e-mail: ir@affitech.com

GlobeNewswire