Perioderesultat for Lollands Bank A/S for 1. kvt. 2011


 

Periodemeddelelse pr. 31. marts 2011

Bankens resultat pr. 31. marts 2011 udgør 2,0 mio. kr. før skat.

Resultat fremkommer ved en stigning i nettorente- og gebyrindtægter på 1,4 mio. kr. til i alt 24,3 mio. kr. Kursreguleringer udgør      -1,0 mio. kr. og omkostninger inkl. hensat til tab til Indskydergarantifonden vedr. Amagerbankens krak, ender på 18,0 mio. kr.

Netto nedskrivning på udlån og garantier er på 3,4 mio. kr., hvilket er 0,1 mio. kr. mindre end i samme periode 2010.

Resultatet af den primære drift anses for tilfredsstillende.

Banken har en meget tilfredsstillende likviditet med en overdækning på 164,9 %.

Kernekapitalprocenten er 16,5 %.

Banken opfylder alle krav i Finanstilsynets ”Tilsynsdiamant”.

Banken har i 2011 igangsat en større imagekampagne med det formål at øge bankens forretningsomfang. Helt konkret budgetterer banken med tilgang af 1.000 gode nye kunder og en ind- og udlånsstigning på hver 100 mio. kr. Aktiviteten forventes ikke at få indflydelse på det budgetterede årsresultat.

Yderligere oplysninger kan fås hos:

regnskabschef Jack Clausen på tlf. 54971524
og/eller
bankdirektør Anders F. Møller på tlf. 54971533.


Attachments

Periodemeddelelse 1. kvartal 2011.pdf