Fondsbørsmeddelelse nr. 129 - Erhvervelse af ejendomsportefølje


Victoria Properties A/S forhandler omkring erhvervelse af en større
ejendomsportefølje

· Victoria Properties A/S har fremskredne forhandlinger for erhvervelse af en
portefølje af tyske boligudlejningsejendomme beliggende i Berlin. Porteføljen
har en værdi på ca. DKK 1 mia.

Forhandlingen om erhvervelse af større ejendomsportefølje:

Victoria Properties har fremskredne forhandlinger omkring erhvervelse af en
større portefølje af boligudlejningsejendomme i Berlin. Porteføljen har en værdi
på ca. DKK 1 mia. og vil således kunne medføre en forøgelse af koncernens
ejendomsportefølje og omsætning på over 50%.

Erhvervelsen vil finde sted efter samme model som den mindre akkvisition, som
Victoria Properties A/S gennemførte før årsskiftet. Erhvervelsen vil således
blive finansieret ved en overtagelse af den hidtidige 1. prioritetsfinansiering
ydet af tyske banker. Denne finansiering udgør ca. 85% af købesummen. Den
resterende del af købesummen erlægges ved udstedelse af nye aktier i Victoria
Properties A/S og en kontant betaling til sælgerne.

Den kontante del af betalingen planlægges finansieret via en rettet
kapitaludvidelse mod eksisterende og nye investorer.

Aftalen om erhvervelse af ejendomsporteføljen forventes indgået i løbet af
august/september måned. Aftalen er dog fortsat blandt andet betinget af en
færdigforhandling af de involverede overdragelsesaftaler, godkendelse fra de
tyske 1. prioritetsbanker og en tilfredsstillende færdiggørelse af due
diligence.

Resultatforventninger:

Erhvervelsen af ejendomsporteføljen forventes i 2012 og årene derefter at øge
koncernens indtje-ning væsentligt, men vil ikke få nævneværdig indflydelse på
resultatet for 2011. Den hidtidige forvent-ning om et resultat før
dagsværdireguleringer af ejendomme og gæld i niveauet DKK 18,6 - 22,3 eller EUR
2,5 - 3,0 mio. fastholdes derfor.


Yderligere oplysninger:

Peter Westphal
Administrerende direktør

Telefon: 4547 7500
E-mail:pw@victoriaproperties.dk


[HUG#1527025]

Attachments