Fondsbørsmeddelelse nr. 39/2011
Nasdaq OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
DK-1007 København K
Århus, den 17. november 2011
Resumé
I Prime Office A/S har den driftsøkonomiske udvikling i regnskabsperioden 1. januar til 30. september 2011 været positiv og tilfredsstillende. Koncernens resultat af primær drift udgør T.EUR 1.752 hvilket fortsat er i overensstemmelse med selskabets forventninger.
Rentemarkedets udvikling i regnskabsperioden fra 1. januar til 30. september 2011 har bevirket at koncernens urealiserede finansielle omkostninger fortsat er på et højt niveau. Kursregulering af selskabets renteswap udgør T.EUR (124) mens tilbageførelse af dagsværdiregulering af renteswappen udgør T.EUR (242).
Udviklingen på de finansielle valutamarkeder har endvidere påvirket regnskabsperiodens kursreguleringer af koncernens lån i CHF. I den forbindelse har selskabets afviklet en terminsforretning.
Koncernens resultat af primær drift før værdiregulering og skat forventes for 2011 fortsat at udgøre fra T.EUR 2.000 til 2.200.
Perioden i overskrifter
Koncernens resultat af primær drift for regnskabsperioden fra 1. januar til 30. september 2011 udgør T.EUR 1.752. Sammenholdt med resultatet af primær drift i samme periode sidste år er der tale om en stigning på 22%.
- Periodens resultat før skat udgør T.EUR (15) mod T.EUR (93) i samme periode sidste år.
- Koncernens aktiviteter forløber som forventet og den samlede lejeindtægt er stabil og i overensstemmelse med det forventede. Udlejningsprocenten pr. 30. september 2011 udgør 98,95%.
- Resultatet pr. aktie (ESP) udgør EUR 0,02.
- Indre værdi og børskurs udgør henholdsvis EUR 12,82 og EUR 9,00.
- Realiseret kursregulering af koncernens lån i CHF udgør T.EUR (444).
- Urealiseret finansielle omkostninger i relation til selskabets renteswap udgør i alt T.EUR 366.
- Forsat solid solvens på ca. 33%.
Regnskabstallene i denne delårsrapport for 3. kvartal 2011 er sammenholdt med tilsvarende tal for 3. kvartal 2010 samt med regnskabstal for hele regnskabsåret 2010. Endvidere er udviklingen i selskabets regnskabstal for 1. til 3. kvartal 2011 angivet sammen med tilsvarende tal for 1. til 3. kvartal 2010.
Om Prime Office A/S
Prime Office A/S er et børsnoteret selskab, der giver investor mulighed for at investere i tyske kontorejendomme. Koncernen har sammensat en portefølje, der udelukkende består af attraktive kontorejendomme med en udsøgt beliggenhed. Ejendommene er af høj kvalitet med solide og bonitetsstærke lejere. Ejendommene er desuden beliggende i tyske byer med mere end 200.000 indbyggere
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Mogens V. Møller, adm. direktør, telefon (+45) 8733 8989 eller (+45) 4074 2429.