Moodys placerer rating ”under review”


København d. 25. november 2011

 Fondsbørsmeddelelse nr. 22

Danmarks Skibskredit har modtaget meddelelse om, at Moody´s Investors Service har ændret Danmarks Skibskredits rating fra A2 med ”negative outlook” til A2 ”under review for possible downgrade”. Moody’s begrunder primært handlingen med en bekymring for udviklingen i shipping markederne generelt.

 

I september 2009 blev ratingen ændret fra Aa3 til A2 med samme begrundelse.

 

Danmarks Skibskredit har tilrettelagt sin långivning, kapitalstruktur og likviditetsberedskab efter at shippingerhvervet er konjunkturfølsomt. En konjunkturnedgang som den nuværende rykker derfor ikke ved selskabets robusthed.

 

Selskabets stødpude til imødegåelse af tab (nedskrivningssaldo) havde et komfortabelt niveau før krisens start i 2008, og er blevet forøget siden nedgraderingen fra Moody’s i 2009. Selskabets tab siden 2009 har i gennemsnit udgjort 0,1 % af udlånet pr. år, mens den nuværende nedskrivningssaldo udgør 4,2 % af udlånet. I samme periode er indtjeningen før nedskrivninger og solvensprocenten også styrket. Sidstnævnte udgjorde 16,94 % ultimo september, hvor lovkravet er 8 %.

 

Selskabet følger et strikt balanceprincip og har en betydelig likvid egenbeholdning af obligationer. Det betyder, at alle udlån er finansieret til udløb og at refinansieringsrisici ikke kan forekomme.

 

Obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit oppebærer en uændret høj grad af sikkerhed og selskabet vil fortsætte dialogen med Moody’s.

 

 

Med venlig hilsen

 

Danmarks Skibskredit

 

 

Erik I. Lassen                         Per Schnack

 

Bilag: Pressemeddelelse fra Moody’s    


Attachments