Meddelelse 121


12. december 2011

Meddelelse nr. 121

 

Rovsing web-cast præsentation af strategiplan 2012-2016

Som tidligere annonceret vil Rovsing inden kalenderårets afslutning redegøre yderligere for den forventede markedsudvikling og om selskabets vækstmålsætninger, strategi og økonomiske forventninger for perioden 2012-2016. Til det formål er der produceret en web-cast, som kan ses på linket http://storm.zoomvisionmamato.com/player/rovsing/s4qhckar/  fra onsdag, den 14. december 2011. Web-cast’en kan også hentes på Rovsing’s hjemmeside www.rovsing.dk efter offentliggørelse på ovennævnte link.

Web-cast’en indeholder nye informationer som følger:

Målsætninger inden for rumfart:

  • Rovsings mål for femårsperioden er en væsentlig omsætningsvækst inden for rumfart resulterende i en omsætning niveauet 100 mio. kr. ultimo perioden
  • Målet er, at bruttofortjenesten for rumfartsaktiviteter over perioden stiger til over 40%:
    • Produktsalget forventes at bidrage med en væsentlig højere bruttofortjeneste
    • Bruttofortjeneste ved Power SCOE test systemsalg forventes at være lavere men over 40%
  • Samlet er målet en EBIT margin på rumaktiviteterne i niveauet 20% ved udgangen af perioden

Målsætninger inden for bilindustrien:

  • Målet er en væsentlig stigning i omsætningen over femårsperioden.
  • Der forventes kun ”break-even” i 2011/12, 2012/13 og 2013/14 grundet finansiering af:
    • Rekrutterings- og træningsprogrammer
    • Etablering at tysk salgs- og supportstyrke
    • Etablering af tysk datterselskab
  • Ekspansionen vil i disse tre år blive begrænset til et niveau, hvor den er selvfinansierende.
  • For årene 2014/15, 2015/16 og 2016/17 er målet en stigende bruttofortjeneste, og målet er slutteligt en EBIT margin i det tyske datterselskab af størrelsesordenen 20%.
  • Rovsings forretningsplan inden for den tyske bilindustri er udarbejdet med rådgivning fra erfarne tidligere topledere fra den tyske automobilindustri, som er tilknyttet selskabet.

Samlede målsætninger:

  • Det er målet at opnå en omsætning på et trecifret millionbeløb svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 35-40% over perioden.
  • EBIT marginen forventes øget gradvist over perioden til op mod 20%
  • Den væsentligste bidragsyder til såvel omsætning som indtjening forventes at være rumfartsaktiviteterne.

Likviditetsplan og finansieringsbehov:

  • Rovsing vil til stadighed vurdere, om det er formålstjenligt at søge tilførsel af ny kapital for at gennemføre ekspansionsplanerne – under behørigt hensyn til en mulig udvanding af aktionærerne
  • Derudover vil Rovsing i løbet af 2012 undersøge mulighederne for et evt. strategisk partnerskab for herigennem at kunne accelerere ekspansionsplanerne

 

Om Rovsing

Rovsing leverer produkter, systemer og software til rumfartsindustrien og yder inden for udvikling af sikkerhedskritisk software konsulentbistand til automobilindustrien. Konsulentydelserne vedrører metoder, procedurer og værktøjer for udvikling af sikkerhedskritisk software samt assistance i udvikling af software i overensstemmelse med ”Functional Safety” standarden ISO 26262. Selskabets kunder er store globale spillere inden for rumfarts- og automobilindustrien. Selskabets vækststrategi omfatter salg af standard produkter til den globale rumfartsindustri samt stærkt øget salg af konsulentydelser til automobilindustrien, hvor der i stigende grad er behov for Rovsings kompetencer.

www.rovsing.dk

Yderligere oplysninger

Søren A. Rasmussen, adm. direktør

Telefon (+45) 40 30 54 50

 

 


Attachments