København, den 16. januar 2012
Selskabsmeddelelse nr. 2/2012
Fuldstændig frigivelse af Cagliari II-projektet
Greentech Energy Systems er blevet informeret om, at anklagemyndigheden, som i juni 2011 havde beslaglagt alle Cagliari II-projektets 16 vindmøller i forbindelse med mistanke om administrative lovovertrædelser (se Selskabsmeddelelse nr. 14/2011), nu har frigivet vindmølleparken fuldstændigt.
I november 2011 blev 7 af de 16 møller frigivet (se Selskabsmeddelelse nr. 49/2011), og i begyndelsen af december 2011 blev der givet tilladelse til at færdiggøre arbejderne på alle 16 møller (se Selskabsmeddelelse nr. 51/2011). Med frigivelsen af alle møllerne har Greentech generhvervet fuld kontrol over parken.
Peter Høstgaard-Jensen, bestyrelsesformand for Greentech, siger i en kommentar: ”Retfærdigheden er sket fyldest. Dette er en stor bedrift for koncernen. Greentech har bevist, at alt er foregået i overensstemmelse med italienske og lokale love og regler, således som det altid sker i de lande, hvor Selskabet opererer. Vi vil nu koncentrere os om finansieringen af projektet og nettilslutningen af parken, således at vi kan producere og sælge vedvarende energi, som er vores mission.”
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
For yderligere information:
Adm. direktør Sigieri Diaz della Vittoria Pallavicini, tlf.: +45 33 36 42 02
Bestyrelsesformand Peter Høstgaard-Jensen, tlf.: +45 40 10 88 71