På den afholdte generalforsamling i RTX Telecom blev nedenstående besluttet, jævnfør dagsordenens punkter.
Punkterne 1–3 på dagsordenen blev behandlet og godkendt i overensstemmelse med det fremlagte. Herunder vedtog generalforsamlingen bestyrelsens indstilling om, at der ikke udbetales udbytte for regnskabsåret 2010/11. I sin mundtlige beretning bekræftede bestyrelsesformand Jens Alder, de forventninger der tidligere er kommunikeret for regnskabsåret 2011/12.
Bestyrelsesmedlemmerne Jens Alder, Peter Thostrup, Karsten Vandrup og Jens Hansen blev genvalgt.
Revisionsfirmaet Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, blev genvalgt som revisor
for selskabet.
Det af bestyrelsen fremsatte forslag til vedtægtsændring blev vedtaget med den nødvendige majoritet. Da der på generalforsamlingen ikke var mødt aktionærer, der repræsenterer 2/3 af aktiekapitalen, indkaldes der til en ekstraordinær generalforsamling, hvor forslaget på ny skal til afstemning for at blive endeligt vedtaget.
På det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Jens Alder som formand og Peter Thostrup som næstformand.
Spørgsmål og yderligere oplysninger
Administrerende direktør Jesper Mailind, tlf: +45 96 32 23 00
Med venlig hilsen
Jens Alder Jesper Mailind
Formand for bestyrelsen Administrerende direktør