København, 2012-02-22 08:06 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
2011 blev et rekordår for ALK. Omsætning og indtjening nåede det højeste niveau i selskabets historie: Omsætningen steg 10 % til 2.348 mio. DKK med en underliggende vækst i salget af allergivacciner på 5 % (i lokale valutaer). Det rapporterede primære driftsresultat (EBITDA) steg 41 % til 406 mio. DKK.
”Med det historisk gode resultat i et internationalt kriseår og store fremskridt i gennemførelsen af vores globale vækststrategi er vi overbeviste om, at vi kan skabe betydelig og langsigtet værdi de kommende år,” siger ALKs adm. direktør Jens Bager.
Højt aktivitetsniveau i 2012
I 2012 forventer ALK en fortsat fremgang i nettoomsætningen og en robust indtjening. Vaccinesalget forventes at vokse med 3-5 %, målt i lokale valutaer. ALK forventer også at modtage en væsentlig indtjening fra partnerskaber, om end bidraget sandsynligvis vil blive lavere end i 2011, hvor niveauet var ekstraordinært højt. Den samlede nettoomsætning i 2012 forventes at blive op til 2,4 mia. DKK.
ALK besluttede i 2011 at fremskynde forsknings- og udviklingsaktiviteterne yderligere. Som følge heraf forventes et ekstraordinært højt aktivitetsniveau, som medfører stigende omkostninger, især i 2012 og 2013, hvor omkostningerne til forskning og udvikling forventes at udgøre mere end 20 % af omsætningen. På trods af det høje aktivitetsniveau forventes det primære driftsresultat (EBITDA) i 2012 at overstige 300 mio. DKK (406 mio. DKK i 2011).
Se side 2 i vedlagte årsrapport for 2011 for årets højdepunkter.
Webcast
ALK afholder i dag kl. 11.30 (CET) en telefonkonference for analytikere og investorer, hvor adm. direktør Jens Bager og finansdirektør Flemming Pedersen gennemgår de økonomiske resultater.
Deltagere i telefonkonferencen bedes ringe ind senest kl. 11.25 (CET). Danske deltagere skal ringe på telefon 7014 0453, mens internationale deltagere skal ringe på +44 207 108 63 03. Telefonkonferencen kan også følges live på hjemmesiden www.alk-abello.com/investor, hvor den tilhørende præsentation vil være tilgængelig kort før start.
ALK-Abelló A/S
Jens Bager
Adm. direktør
Kontaktperson: Jens Bager, adm. direktør, tlf. 45 74 75 76
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 45 74 75 27, mobil 22 61 25 25
Presse: Martin Barlebo, mobil 20 64 11 43