TORM i forhandlinger med to separate investorgrupper
Meddelelse nr. 12 / 27. marts 2012 TORM i forhandlinger med to separate investorgrupper Side 1 af 2
“TORM er glad for at kunne meddele, at det tætte samarbejde med dets banker og andre
interessenter har båret frugt, således at der efter en kapitalsøgningsproces er to internationale,
anerkendte grupper af investorer, som er kommet med konkrete, betingede forslag til TORM om at
indskyde USD 100-200 mio. i egenkapital og likviditet. Dette er et meget vigtigt skridt, hvorved
risikoen for en retslig løsning i Danmark eller andetsteds er fjernet, når og hvis betingelserne i disse
forslag er mødt,” udtaler bestyrelsesformand N. E. Nielsen.
Siden selskabsmeddelelse nr. 18 dateret 17 november 2011 har Selskabet i tæt samarbejde med
dets banker, ejerne af indchartret tonnage, aktionærer og andre interessenter arbejdet på, at der
kunne skabes et grundlag for en videreførelse af TORM A/S. De fem hovedelementer i en
omfattende, langsigtet finansiel handlingsplan er beskrevet på side 4 i TORMs årsrapport for 2011.
For det første, har TORM gennemført en kapitalsøgningsproces for at afdække forskellige
muligheder for at styrke kapitalstrukturen. Selskabet har nu påbegyndt de afsluttende forhandlinger
med to separate internationale, anerkendte investorgrupper om at indskyde USD 100-200 mio. i
egenkapital og likviditet i Selskabet under vilkår der p.t. forhandles. Resultatet af disse forhandlinger
vil medføre en vis nedskrivning af TORMs nuværende aktiekapital, samtidig med at der gives de
nuværende aktionærer mulighed for at nytegne aktier. Andre interessenter, f.eks. banker og ejerne
af indchartret tonnage vil også kunne blive aktionærer. Den nye investorgruppe vil herefter have en
betydelig ejerandel af TORM A/S. Det endelige ejerforhold fastlægges under detaildrøftelserne. Der
er to separate investorgrupper, hver med sin forretningsmodel, som nu evalueres af Selskabet og de
specifikke investorer.
For det andet, udløb TORMs aftale med bankgruppen om henstand med betaling af afdrag den 15.
marts 2012, men det tætte samarbejde mellem Selskabet og bankerne fortsætter. De foreliggende
forslag fra investorgrupperne er struktureret således, at bankerne skal give TORM henstand, men
også således, at bankerne må forventes at opnå fuld og tilfredsstillende dækning for deres
tilgodehavender.
For det tredje, har TORM gennemført en markant omkostningsreduktion og har nu planlagt
yderligere omkostningsbesparende og likviditetsforbedrende tiltag over de kommende tre år.
For det fjerde, har TORM fået afviklet sit nybygningsprogram og har således ikke yderligere
nybygninger, der skal finansieres.
For det femte, har TORM i et langsigtet samarbejde med ejerne af den indchartrede tonnage opnået
tilkendegivelser, som muliggør både en kortsigtet og langsigtet løsning, såfremt de færdigforhandles
og vedtages.
TORM vil i samarbejde med de potentielle investorer hurtigst muligt færdiggøre aftalegrundlaget,
således at dette kan forelægges Selskabets aktionærer.
TORMs ordinære generalforsamling er planlagt til den 23. april 2012.
Kontakt TORM A/S
N. E. Nielsen, formand, tlf.: +45 4243 3343
Jacob Meldgaard, CEO, tlf.: +45 3917 9200
Roland M. Andersen, CFO, tlf.: +45 3917 9200
Tuborg Havnevej 18
DK-2900 Hellerup, Danmark
Tlf.: +45 3917 9200 / Fax: +45 3917 9393
www.torm.com
Meddelelse nr. 12 / 27. marts 2012 TORM i forhandlinger med to separate investorgrupper 2 of 2
Om TORM
TORM er en af verdens ledende transportører af raffinerede olieprodukter og har desuden betydelige aktiviteter i
tørlastmarkedet. Rederiet driver en samlet flåde på ca.160 moderne skibe i samarbejde med andre anerkendte rederier, som
deler TORMs høje krav om sikkerhed, miljøansvar og kundeservice.
TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden og hovedkontor i København. TORM er børsnoteret på
NASDAQ OMX Copenhagen (symbol: TORM) og på NASDAQ (symbol: TRMD). For yderligere oplysninger, se venligst
www.www.torm.com.
Safe Harbor fremadrettede udsagn
Emner behandlet i denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn reflekterer TORMs
nuværende syn på fremtidige begivenheder og finansiel formåen og kan inkludere udtalelser vedrørende planer, mål,
strategier, fremtidige begivenheder eller præstationsevne, og underliggende forudsætninger og andre udsagn, der er andre
end udsagn om historiske fakta. De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf
mange er baseret på yderligere forudsætninger, herunder, men ikke begrænset til, ledelsens behandling af historiske
driftsdata, data indeholdt i TORMs databaser, samt data fra tredjeparter. Selv om TORM mener, at disse forudsætninger var
rimelige, da de blev udformet, kan TORM ikke sikre, at Selskabet vil opnå disse forventninger, idet forudsætningerne er udsat
for væsentlige usikkerhedsmomenter, der er umulige at forudsige og er uden for Selskabets kontrol.
Vigtige faktorer der, efter TORMs mening, kan medføre, at resultaterne afviger væsentligt fra de, der er omtalt i de
fremadrettede udsagn, omfatter færdiggørelse af den afsluttende dokumentation vedrørende henstanden fra vores långivere
verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterhyre rater og skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter
ton-mil, effekten af OPECs produktionsniveau og verdens forbrug og oplagring af olie, ændringer i efterspørgslen, der kan
påvirke timecharterers holdning til planlagt og ikke-planlagt dokning, ændringer i TORMs driftsomkostninger, herunder
bunkerpriser, doknings- og forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af skibsdriften, herunder krav til
dobbeltskrogede tankskibe eller handlinger foretaget af regulerende myndigheder, muligt ansvar fra fremtidige søgsmål,
generelle politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle trafik- og driftsforstyrrelser i shippingruter grundet
politiske begivenheder eller terrorhandlinger.
Risici og andre usikkerheder er yderligere beskrevet i rapporter og meddelelser, offentliggjort af TORM og indsendt til The US
Securities and Exchange Commission (SEC), herunder koncernens 20-F og 6-K dokumenter.
De fremadrettede udtalelser er baseret på ledelsens aktuelle vurdering, og TORM er alene forpligtet til at opdatere og ændre
de anførte forventninger i det omfang, det er krævet ved lov.