DKK-5700 Svendborg, 2012-04-25 12:59 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 04-2012
DELÅRSRAPPORT FOR PERIODEN 01.01.-31.03.2012
Bestyrelsen for Scandinavian Brake Systems A/S (SBS) har i dag behandlet og godkendt delårsregnskabet for perioden 1. januar – 31. marts 2012 for koncernen.
Resumé:
SBS-koncernens omsætning blev samlet på DKK 248,9 mio. mod DKK 262,7 mio. i første kvartal 2011.
EBITDA for de fortsættende aktiviteter blev på DKK 20,3 mio. mod DKK 23,7 mio. i tilsvarende periode året før.
Resultat efter skat og ophørende aktiviteter (Notox-divisionen) blev på DKK 3,7 mio. mod DKK 2,4 mio. i første kvartal 2011.
Selskabets bankaftale om ansvarlig lånekapital på nom. DKK 175 mio. dækker det forventede finansieringsbehov frem til 31. december 2013.
Forventninger til 2012
Selskabet forventer for 2012 en koncernomsætning på DKK 1,0-1,1 mia., og EBITDA på DKK 85-105 mio. Dette er i overensstemmelse med det i ”Årsrapport 2011” udmeldte.
Hovedtal
|
DKK mio. |
2012* Q1 |
2011* Q1 |
2011 Året |
| SBS-koncernen | |||
| Nettoomsætning | 249 | 263 | 1.022 |
| Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) | 20 | 24 | 83 |
| Resultat af primær drift (EBIT) | 16 | 19 | 65 |
| Finansielle poster, netto | -8 | -10 | -41 |
| Resultat af fortsættende aktiviteter før skat | 8 | 9 | 23 |
| Resultat af ophørende aktiviteter efter skat | -2 | -3 | -13 |
| Resultat (efter skat) | 4 | 2 | 2 |
| Egenkapital | -97 | -89 | -98 |
| Ansvarlig lånekapital | 204 | 195 | 215 |
| Ansvarlig kapital i alt | 107 | 105 | 116 |
| Aktiver i alt | 808 | 795 | 774 |
| Pengestrøm fra driften (fortsættende aktiviteter) | -24 | -38 | 3 |
| Pengestrøm til investering, netto | -4 | -4 | -26 |
| Periodens samlede pengestrøm | - | -4 | -4 |
| Nettorentebærende gæld inkl. ansvarlig lånekapital (koncern) | 750 | 723 | 721 |
Nøgletal
|
DKK mio. |
2012* Q1 |
2011* Q1 |
2011 Året |
||
| EBITDA-margin | 8,1 | 9,0 | 8,1 | ||
| EBIT-margin | 6,2 | 7,3 | 6,3 | ||
| Afkastningsgrad i % (ROIC ekskl. GW) | 3,4 | 4,4 | 15,1 | ||
| Forrentning af egenkapital i % (ROE) | -7,6 | -5,3 | -2,3 | ||
| Egenkapitalandel i % | -12,0 | -11,3 | -12,7 | ||
| Resultat pr. aktie i DKK (EPS basic) | 1,1 | 0,7 | 0,7 | ||
| Indre værdi pr. aktie i DKK (BVPS) | -30,2 | -27,9 | -30,7 | ||
| Kurs/indre værdi | -1,0 | -1,4 | -1,2 | ||
| Børskurs ultimo | 31,2 | 39,2 | 37,8 |
Resultat/udvandet resultat pr. aktie er beregnet i overensstemmelse med IAS 33 ”Indtjening pr. aktie”. Øvrige nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings ”Anbefalinger & Nøgletal 2010”. Der henvises til definitioner og begreber under anvendt regnskabspraksis i SBS’ årsrapport for 2011.
* Delårsregnskabet er ikke revideret, og der er ikke foretaget review.
Ledelsesberetning
SBS-koncernen:
Resultatudviklingen
SBS-koncernens omsætning blev for perioden DKK 248,9 mio. mod DKK 262,7 mio. i samme periode i 2011.
Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) for fortsættende aktiviteter udgjorde DKK 20,3 mio. mod DKK 23,7 mio. i første kvartal 2011.
Resultat af primær drift (EBIT) for fortsættende aktiviteter udgjorde DKK 15,5 mio. mod DKK 19,2 mio. i samme periode 2011.
Resultat af fortsættende aktiviteter før skat blev på DKK 7,9 mio. mod DKK 9,0 mio. i samme periode i 2011.
Koncernens samlede resultat efter skat og ophørende aktiviteter blev på DKK 3,7 mio. mod DKK 2,4 mio. i samme periode sidste år.
Balanceudviklingen
Koncernens samlede aktiver udgjorde pr. 31.03.2012 DKK 808,0 mio. mod DKK 794,6 mio. på samme tidspunkt i fjor.
Langfristede aktiver er steget til DKK 261,7 mio. fra DKK 254,4 mio. pr. 31.03.2011. Stigningen kan henføres til investeringer i materielle aktiver samt kapitalandele i joint venture.
Kortfristede aktiver er steget til DKK 546,4 mio. fra DKK 540,2 mio. pr. 31.03.2011.
På passivsiden udgjorde forpligtelser DKK 904,9 mio. mod DKK 884,8 mio. pr. 31.03.2011. Stigningen skyldes hovedsageligt øgede forpligtelser vedr. kreditinstitutter mv.
Investeringen i materielle anlægsaktiver udgjorde DKK 4,0 mio. mod DKK 3,6 mio. i samme periode 2011.
Egenkapitalen ekskl. ansvarlig lånekapital udgjorde pr. 31.03.2012 DKK -96,8 mio. mod DKK -89,5 mio. pr. 31.03.2011. Den samlede ansvarlige kapital udgjorde pr. 31.03.2012 13,2 % af balancesummen.
Likviditet og finansiering
Ved årsskiftet 2011/2012 indgik SBS en aftale med koncernens pengeinstitutter om forlængelse af selskabets bankaftale om ansvarlig lånekapital på nom. 175 DKK mio., således at den nu dækker det forventede finansieringsbehov frem til 31. december 2013.
SBS-divisionen (fortsættende aktiviteter):
Dette forretningsområde omfatter:
- Friktion – MC og specialområder: Udvikling og produktion af bremsebelægninger til motorcykler, scootere og specialområder
- Bremsecalipre til biler: Udvikling, produktion og renovering af bremsecalipre til biler
- Supply chain – distribution af autoreservedele
Friktion – MC og specialområder
SBS havde afsætningsmæssig fremgang i perioden sammenlignet med første kvartal 2011. Fremgangen kan især tilskrives en høj afsætning til virksomhedens key accounts, ligesom de afsætningsmæssige tiltag i USA begynder at vise effekt. Et nyt forhandlernetværk er under etablering, og et lager til servicering af disse i Houston, Texas, er startet op omkring årsskiftet. SBS har understøttet afsætningsaktiviteterne gennem deltagelse i to markante shows i perioden.
På OE-området har SBS opnået leverancer til en af verdens førende producenter af off-road motorcykler. Projektet er gennemført på kort tid, og understreger betydningen af organisationens høje fleksibilitet baseret på LEAN.
Bremsecalipre til biler
Omsætningen inden for området viste stigning i forhold til samme periode sidste år, hvilket især kan tilskrives det i 2011 indgåede joint-venture med FTE Automotive GmbH.
Der er igangsat en udvidelse af fabrikken i Presov, Slovakiet, med en ny produktionslinje, ligesom der arbejdes med nye processer, bl.a. inden for sortering af cores (calipre til renovering).
På fabrikken i Støvring er et omfattende projekt baseret på LEAN samt automatiseringer af løntunge processer igangsat. Målet er gennemgribende effektiviseringer og øget konkurrenceevne bl.a. gennem nedbringelse af varer i arbejde.
Supply chain – distribution af autoreservedele
Der har været tale om et fald i omsætningen på de fleste produktområder og markeder i forhold til første kvartal 2011. Således har datterselskaberne i både Tyskland og Frankrig oplevet lavere omsætning sammenlignet med perioden i 2011. Der er i Frankrig etableret samarbejde med nye lovende kunder, herunder en større landsdækkende distributionskæde.
Notox-divisionen (ophørende aktiviteter):
Notox-divisionen har i kvartalet produceret filtersubstrater på underleverandørbasis. Omsætningen har udviklet sig positivt i forhold til første kvartal sidste år, hvilket primært kan tilskrives den i november indgåede aftale med en samhandelspartner.
Begivenheder efter delårsperiodens udløb
Der er ikke indtruffet væsentlige begivenheder efter periodens udløb.
Forventninger til 2012
Selskabet forventer for 2012 en koncernomsætning på DKK 1,0-1,1 mia., og EBITDA på DKK 85-105 mio. Dette er i overensstemmelse med det i ”Årsrapport 2011” udmeldte.
De forventninger til fremtiden, der er omtalt i denne delårsrapport, herunder forventninger til indtjeningen, er i sagens natur forbundet med risici og usikkerheder, og kan påvirkes af faktorer som f.eks. globale økonomiske forhold og øvrige væsentlige forhold, herunder kreditmarkedsrente- og valutakursudviklingen. Dermed kan den faktiske udvikling og det faktiske resultat adskille sig markant fra forventningerne i delårsrapporten. Der henvises i øvrigt til afsnittet ”Risikoforbehold” i koncernens årsrapport 2011.
Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 31. marts 2012 for Scandinavian Brake Systems A/S.
Delårsrapporten, der ikke er revideret eller reviewet af selskabets revisor, aflægges i overensstemmelse med IAS 34 ”Præsentation af delårsregnskaber” som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Det er vores opfattelse, at delårsrapporten giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. marts 2012 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar – 31. marts 2012.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og af koncernens finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentlige risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står over for.
Svendborg, den 25. april 2012
Direktion:
Hans Fuglgaard Carsten Schmidt
Adm. direktør/CEO Økonomidirektør/CFO
Bestyrelse:
Tage Reinert Johannes Huus Bogh Hans Jørn Sørensen
Formand Næstformand
Søren Jansen Anders Bach Jan B. Pedersen
Yderligere oplysninger: Kontakt venligst adm. dir. Hans Fuglgaard, tlf. 63 21 15 15.
Selskabets hjemmeside: www.sbs.dk