København og Oslo, 27. april 2012, 2012-04-27 14:32 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
- Beslutning om kapitalnedsættelse ved nedskrivning af stykstørrelsen på selskabets aktier
- Beslutning om at ansøge om afnotering af selskabet
Affitech A/S, (NASDAQ OMX: AFFI), der udvikler antistoflægemidler, meddeler i dag, at det på Affitech A/S' ordinære generalforsamling afholdt tidligere i dag blev besluttet at nedsætte selskabets aktiekapital ved nedskrivning af stykstørrelsen på selskabets aktier. Derudover blev det besluttet at ansøge om afnotering af selskabet. Alle bestyrelsens forslag blev godkendt, herunder årsrapporten.
På generalforsamlingen blev bestyrelsen og direktionens beretning taget til efterretning og den reviderede årsrapport godkendt, herunder forslaget til vederlag til bestyrelsen.
Det blev besluttet, at årets underskud på DKK 163.387.136 overføres til næste år.
Alle eksisterende bestyrelsesmedlemmer var på valg på nær Keith McCullagh, der ønskede at fratræde som bestyrelsesmedlem. De øvrige medlemmer af bestyrelsen blev alle genvalgt.
Bestyrelsen består således af:
- Aleksandr Shuster
- Andrei Petrov
- Steven Morell
- Igor Fisch
- Yegor S. Vassetzky
Ernst & Young, Gyngemosen Parkvej 30, 2860 Søborg, Danmark blev genvalgt som selskabets revisorer.
Bestyrelsens forslag om nedsættelse af selskabets aktiekapital med nominelt DKK 156.070.892,48 fra nominelt DKK 243.860.769,50 til nominelt DKK 87.789.877,02 til dækning af underskud samt ændring af selskabets vedtægter som følge deraf blev vedtaget.
Bestyrelsens forslag om en yderligere nedsættelse af selskabets aktiekapital med nominelt DKK 82.912.661,63 fra nominelt DKK 87.789.877,02 til nominelt DKK 4.877.215,39 til henlæggelse til en særlig reserve samt ændring af selskabets vedtægter som følge deraf blev ligeledes vedtaget. Forinden gennemførelsen af denne kapitalnedsættelse til henlæggelse til en særlig reserve vil selskabets kreditorer blive opfordret til inden for en frist på 4 uger at anmelde deres eventuelle krav til selskabet i overensstemmelse med lovgivningen. Opfordringen vil blive offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system.
Kapitalnedsættelserne gennemføres ved en nedskrivning af stykstørrelsen på alle selskabets aktier.
Bestyrelsens forslag om at give bemyndigelse til bestyrelsen til at gennemføre en kapitalforhøjelse af selskabets aktiekapital med nominelt DKK 100.000.000 samt ændring af selskabets vedtægter som følge deraf blev vedtaget.
Derudover blev bestyrelsens forslag om ansøge NASDAQ OMX Copenhagen A/S om afnotering af selskabet vedtaget.
Om Affitech A/S
Affitech A/S er en børsnoteret (NASDAQ OMX Copenhagen) biotekvirksomhed med hovedsæde i København, Danmark og forsknings- og udviklingsfaciliteter i Oslo, Norge. Selskabet anvender en række at proprietære antistofteknologier til at identificere 100% humane antistoffer til brug i behandlingen af kræft, betændelsestilstande og andre sygdomsområder. Affitech A/S’ antistoflægemidler mod molekyler på celleoverfladen bliver udviklet på basis af Selskabets proprietære teknologiplatform CBAS™ (Cell Based Antibody Selection). Affitech udvikler sine to ledende antistofkandidater AT001/r84 og AT008/CCR4 i samarbejde med sin russiske partner IBC Generium. Affitech har indledningsvis fokus på hurtig og kosteffektiv udvikling via samarbejde med partnere om klinisk udvikling i ’emerging markets’. Yderligere information fås på www.affitech.com.
Ansvarsfraskrivelse
Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Affitechs forventninger til udviklingen af den prækliniske og kliniske pipeline med tidspunkter for igangsættelse og færdiggørelse af kliniske undersøgelser samt med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er baseret på ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici og usikkerhed, som kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, der beskrives i de fremadrettede udsagn. Affitech advarer sine investorer om, at der ikke kan gives sikkerhed for, at de faktiske resultater eller forretningsforhold ikke vil afvige væsentligt fra hvad, der forudsiges eller gives udtryk for i sådanne fremadrettede udsagn som følge af forskellige faktorer, herunder, men ikke begrænset til, følgende: Risici forbundet udvikling af teknologi, risikoen for at forskning og udvikling ikke vil resultere i nye produkter, som får kommerciel succes, konkurrenceforhold, evnen til at gennemføre levedygtige og profitable kommercielle aftaler, risikoen for at endnu ikke udstedte patenter ikke godkendes, og vanskeligheder ved at få relevant myndighedsgodkendelse af nye produkter. Det er ikke Affitechs hensigt at påtage sig en forpligtelse til at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre loven kræver det.
Kontakt
Randi Krogsgaard, Director IR & Corporate Communications
Tlf. +45 2320 1001, e-mail: ir@affitech.com