Stor ordre til SKAKO i Australien


Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S

GlobeNewswire

                                     

                                                                                                                             

      Faaborg, den 30. april 2012            

Selskabsmeddelelse nr. 8/2012

 

Stor ordre til SKAKO i Australien

  • SKAKO-koncernen skal i divisionen SKAKO Concrete levere et større betonblandeanlæg til en værdi af 25 mio. kr. til Humes, en af de største australske producenter af betonprodukter.
     
  • Ordren er et gennembrud på det australske marked og den anden ordre på blot to måneder efter at SKAKO Concrete i marts sikrede sig en ordre på 5 mio. kr. til en konkurrerende producent af betonrør.
     
  • Ud over Australien har SKAKO-gruppen de senere år arbejdet strategisk på at udvide feltet af markeder, og har hentet ordrer i en række lande som bl.a. Rusland, Malaysia, Zimbabwe, Oman, Qatar, de Forenede Arabiske Emirater og Canada.
     
  • Den australske ordre ændrer ikke på forventningerne til 2012-regnskabet. SKAKO-koncernen forventer i 2012 en videreudvikling af den positive udvikling i både omsætning og driftsresultat for de fortsættende forretninger. Der forventes derfor både et positivt resultat og en positiv pengestrøm.

SKAKO's adm. direktør Lars Bugge udtaler om ordren i Australien:

”Vi satser massivt på at øge vores salg udenfor de etablerede markeder i Vesteuropa, USA og Nordafrika. Det australske gennembrud er kulminationen på vedholdende salgsarbejde, og ordrerne har været ventet i flere måneder," udtaler Lars Bugge, adm. direktør for SKAKO A/S. Han tilføjer, at selskabet venter flere ordrer fra de nye markeder i løbet af 2012.

 

For yderligere oplysninger kontakt adm. direktør Lars Bugge 6311 3860.

 


Attachments

Recommended Reading